I sagen om svindel med udbytteskat er den danske statskasse blevet lænset for 12,7 milliarder kroner.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) har efterforsket sagen i tre spor. Det er kommet frem torsdag i Retten i Glostrup.
I den første sag er der rejst tiltale mod Sanjay Shah, som mistænkes for at være hovedmand, og en formodet håndlanger. De anklages for svindel med udbytteskat for over ni milliarder kroner, men nægter sig skyldige.
I den anden sag er tre amerikanere og tre briter tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for mere end 1,1 milliarder kroner via en tysk bank.
Dermed er i alt otte personer tiltalt i forskellige spor i den såkaldte udbyttesag.
Der er også en tredje sag, men den er stadig under efterforskning, og det er ikke blevet oplyst, hvor mange der mistænkes i denne del, eller hvilket beløb den handler om.
Svindlen med udbytteskat fandt sted i perioden 2012-2015.
Læs her, hvordan svindlen angiveligt er foregået:
* Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har søgt om at få udbetalt udbytteskat.
* Det er sket på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.
* Udbytteskat er den skat, som betales af et udbytte på aktier eller andele i selskaber eller foreninger.
* Skatten for danske selskaber er på 27 procent, mens selskaber i udlandet ikke skal betale skat af udbyttet af deres aktier.
* Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.
Kilde: Skattestyrelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.