Hvis dagpengereglerne engang var en luksus-seng med gåsedun, er de i dag i højere grad en hårdt udspændt feltmadras, der slår luften ud af stadig flere, der lander på den.
Det skal der sættes en stopper for, lyder budskabet fra LO, der protesterer mod yderligere forringelser af et dagpengesystem, der har været under pres i de senere år.
- Hvis dagpengene udhules i en grad, så medlemmer oplever deres økonomi bliver væsentligt forringet ved arbejdsløshed, så stiger utrygheden, og det vil gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, skriver formand Lizette Risgaard til Avisen.dk.
Først handler det om at stoppe blødningen, og så skal der efterfølgende lappes på skaderne, skriver Lizette Risgaard:
- Vi har set en kombination af forringelser, hvor kompensationsgraden er faldet, dagpengeperioden er sat ned, genoptjeningsperioden er sat op, og hvor medlemmernes betaling til staten via dagpengekontingentet er steget.
Dagpenge dækker ikke nok
LO frygter stigende utryghed på arbejdsmarkedet og mindre fleksibilitet, hvis der skæres yderligere i dagpengene.
For LO er det dog alfa og omega, at den fortsat dårligere kompensationsgrad, der dækker over, hvor stor en andel af ens løn man får udbetalt på dagpenge, stoppes.
I 2012 placerede en kompensationsgrad på 52 procent Danmark bag lande som Algeriet og Ukraine ifølge en opgørelse fra Den Internationale Valutafond. I dag er den ifølge Det Økonomiske Råds fremskrivning af tal fra Danmarks Statistik nede på 47 procent, og det vil frem mod 2025 falde helt ned til 44 procent.
- Dagpengene vil udgøre ca. 50 procent af den gennemsnitlige løn for en LO-arbejder i 2025. Det er ikke godt nok, skriver Lizette Risgaard.
Det betyder ifølge LO, at det bliver mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse
- Vi risikerer, at den flexicurity-model, vi er så berømmede for både i Europa og i resten af verden vil forsvinde. Medlemmerne vil kræve langt længere opsigelsesvarsler for at sikre tryghed. Det vil ændre vores arbejdsmarked, og det, at virksomhederne hurtigt kan skrue op og ned, omstille sig til den virkelighed som er, vil forsvinde, skriver Lizette Risgaard.
Politisk opbakning
Socialdemokratiets Peter Hummelgaard understreger, at de ikke i hans parti har diskuteret eller vedtaget noget om kompensationsgraden, men at han personligt mener, at det er værd at diskutere.
- Personligt mener jeg, at vi kommer til at nærme os et kritisk punkt i forhold til dækningsgraden. Det bliver vi altså nødt til at diskutere, for man kan risikere, at færre mennesker får lyst til at melde sig ind i en a-kasse og betale ind til det kollektive forsikringssystem, vi har, siger han til Avisen.dk.
Også Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, mener, at det er en relevant diskussion, men understreger, at det vil være en dyr fornøjelse.
- Det er en gammel diskussion om de faldende kompensationskrav. Den har været gældende alle de 16 år, jeg har siddet i Folketinget. Hvis man skal rette op på det, skal der findes mange penge. Det har vi ikke noget imod, hvis vi kan rette op på det, men det er også dyrt. Men det er noget, vi kommer til at kigge nærmere på. Ingen tvivl om det, siger han.
Peter Hummelgaard frygter ligesom Lizette Risgaard, at en lavere dækningsgrad vil betyde, at færre melder sig ind i en a-kasse. Og det vil ifølge socialdemokraten i sidste ende få katastrofale konsekvenser.
- For det vil muligvis betyde, at færre melder sig ind i en fagforening og resultatet er, at lønmodtagerne vil stå svagere og vil være dårligere rustet til at kræve deres del af væksten og velstanden, forklarer han.