Er det rimeligt, at en polsk eller rumænsk arbejder kan få ret til danske dagpenge efter blot en måneds arbejde i Danmark?

Den debat kører på højtryk i disse dage, netop som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kæmper for at få EU til at udskyde den kontroversielle beslutning, som blandt andet handler om udenlandske arbejderes dagpengeret. Torsdag lykkedes det ikke for ministeren under et ministerrådsmøde at få udskudt beslutningen.

Men hvordan kan det lade sig gøre, at udenlandske arbejdere, såfremt EU vedtager reglen, kan komme hertil og være dagpengeberettiget efter kun én måned, når danske statsborgere skal have været med i og betalt til en a-kasse i et helt år?

Det har Avisen.dk bedt direktøren for Danske A-Kasser, Verner Sand Kirk, og direktøren for Tænketanken Europa, Bjarke Møller, om at forklare.

Andre lande har ikke a-kasser

Når østeuropæere og andre EU-borgere efter kort tid i Danmark kan få dagpenge, skyldes det, at de via arbejde derhjemme har optjent ret til dagpenge. Det forklarer Verner Sand Kirk.

Jobannonce

Dansk Metal søger praktikant til Uddannelses- og IKT-sekretariatet

Frist 15-11-2018

Det er kun Danmark, Sverige og Finland, som har et a-kassesystem. De andre EU-lande betaler for arbejdsløshedsforsikring obligatorisk gennem skatten - og det tæller med, som om de havde betalt ind til en a-kasse.

Derfor vil langt de fleste EU-borgere være dagpengeberettiget i Danmark med det samme, blot de har arbejdet og betalt almindelig skat i deres hjemland i mindst et år.

Indtil nu har Danmark krævet, at EU-borgere skal have arbejdet i Danmark og betalt til en dansk a-kasse i mindst tre måneder for at få ret til danske dagpenge. Det, har EU påpeget, er diskrimination og modarbejder loven om arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor har flertallet af landene aftalt et kompromis, der hedder én måneds arbejde i stedet for tre.

Det er denne ændring, som Danmark med Troels Lund Poulsen (V) i spidsen kæmper imod bliver indført.

Frygter pres på dagpengesatsen

Rettighederne går begge veje, så danskere, som arbejder i et andet EU-land, vil også have ret til det lands svar på dagpenge, hvis det bliver aktuelt.

Problemet er bare, at den ydelse typisk ligger på et meget lavere niveau end i Danmark, bemærker Verner Sand Kirk fra Danske A-Kasser. Og det bidrag til arbejdsløshedsforsikring, som man i andre lande betaler gennem skatten, er typisk også betydeligt lavere end det beløb, danskere betaler for at være medlem af en a-kasse.

EU-borgere, som flytter til Danmark, har altså betalt en billigere forskringspræmie end danskerne, men kan stadig indkassere samme erstatning som danskerne, hvis ulykken rammer i form af arbejdsløshed - en erstatning, som er langt højere, end det, de kan få i hjemlandet.

- Hvis der går spekulation i det, og titusindvis af EU-borgere benytter sig af det, så vil der komme pres på vores dagpengesystem, hvilket måske vil føre til forringelser og en lavere sats, siger Verner Sand Kirk og fortsætter:

- Derudover er det vigtigt, at a-kasse-systemet opleves som fair og retfærdigt, hvis danskerne skal blive ved med at bakke op om det.

- Den dansker, som har betalt til en a-kasse i mange år, vil opleve det som uretfærdigt, hvis en østeuropæer har ret til det samme efter kun at have betalt til en dansk a-kasse i en måned. Og danskeren, som har betalt i 11 måneder og bliver fyret, lige inden han opnår ret til dagpenge, vil nok heller ikke synes, at det er fair.

EU-borgere trækker mindre på vores velfærd, end de betaler i skat

Imidlertid må man have andre overvejelser med, når man skal vurdere, om udenlandsk arbejdskraft er en god eller dårlig forretning for Danmark, pointerer direktør Bjarke Møller fra Tænketanken Europa.

Som det er nu, er EU-borgere, der arbejder i Danmark, nemlig en overskudsforretning. De kommer typisk hertil som unge voksne, så Danmark har ikke haft udgifter på deres daginstitution eller skolegang, og de benytter for eksempel ikke hospitalsvæsenet lige så meget, som ældre mennesker gør. Derfor får Danmark samlet set mere ind gennem EU-borgernes skat, end vi betaler til deres velfærdsydelser.

Derudover er der meget få, som faktisk benytter sig af retten til danske dagpenge optjent i udlandet. I 2017 var det blot 41 personer.

Her er de fire stridspunkter

Troels Lund Poulsen (V) forventes at tabe til EU på fire vigtige punkter:

• EU-borgere, som kommer til Danmark for at arbejde, får ret til dagpenge efter en måned mod nu tre måneder.
• EU-borgere, som arbejder i et andet land end det, de bor i, vil efter tre måneder få ret til dagpenge i det land, hvor de arbejder, i stedet for som nu i det land, hvor de bor.
• EU-borgere, som arbejder i Danmark, har ret til samme beløb i børnepenge, uanset om deres børn opholder sig i Danmark eller i hjemlandet, hvor leveomkostningerne er lavere.
• EU vil øremærke tre måneders barsel til fædre. Danmark mener, at barselsreglerne skal forblive som de er nu.

UDVID

EL: Det handler om respekten for det danske a-kasssesystem

Men det er slet ikke pointen, mener Nikolaj Villumsen, som er folketingsmedlem og medlem af Europarådet for Enhedslisten. Han er meget kritisk over for det flertal i EU, som vil lette adgangen for EU-borgere til dagpenge i Danmark. 

- Problemet er helt grundlæggende, at EU ikke har respekt for det danske a-kassesystem, hvor alle spytter i kassen og så får hjælp, hvis de er så uheldige at blive ramt.

- Her bestemmer EU, at udenlandske arbejdere, som ikke har bidraget til a-kasse-systemet, bliver bedre stillet end de danske arbejdere, som faktisk har betalt for systemet. Det er klokkeklar forskelsbehandling og helt urimeligt, siger Nikolaj Villumsen.

Han understreger, at han ikke er modstander af, at EU-borgere arbejder i Danmark og får adgang til danske dagpenge - men der skal være samme optjeningstid for både danskere og EU-borgere.

Han frygter, at det på længere sigt kan undergrave danskernes opbakning til dagpengesystemet.

Danmark forventes at blive nedstemt i EU på flere punkter om social sikring. Ud over dagpenge drejer det sig om øremærket barsel til mænd og børnepenge.