Lommepenge på 4.150 kroner om måneden. Flybilletter. Forsikringer. Fri kost og logi.
Smertegrænsen for, hvad en rig dansk familie i whiskybæltet vil betale for at få en au pair pige til at passe børn, støvsuge og vaske tøj, er tilsyneladende ved at være nået.
Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af opholdstilladelser til au pairs er styrtdykket i 2017. Kun 505 au pairs, heraf 422 fra Filippinerne, har fået ophold i Danmark i årets første fem måneder. Det er rekordfå.
Og laver man en fremskrivning for hele 2017, vil det betyde, at kun cirka 1.200 au pairs kommer til landet for at stryge skjorter, gøre rent og passe børn hos travle børnefamilier i fortrinsvis hovedstadsområdet og Nordsjælland.
For bare fem år siden kom der dobbelt så mange au pairs til Danmark om året. Men siden nye regler trådte i kraft i 1. juli 2015, dropper familierne au pairen.
De nye regler gav au pairs en lønforhøjelse fra 3.200 kroner om måneden i begyndelsen af 2015 til nu 4.150 kroner. Samtidig blev værstfamilier forpligtet til at betale blandt andet rejseudgifter til og fra Danmark og 5.000 kroner til danskundervisning.
Voldsomt fald
Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af au pairs falder så markant, vurderer migrationsforsker på Roskilde Universitet Helle Stenum.
- Det er et voldsomt fald i opholdstilladelser til au pairs. Der kan være mange grunde til faldet, og det bør undersøges hvorfor, siger hun men vil ikke selv spekulere i årsagerne.
Projektleder i Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, Hans Henrik Lund, er ikke i tvivl om, at opstramningerne omkring au pair-ordningen fra 2015 er en af forklaringerne på, at antallet af au pairs i Danmark falder nærmest måned for måned.
- Det er blevet dyrere for en dansk familie, fordi der er en masse lovbestemte udgifter forbundet med at få en opholdstilladelse til en au pair, siger han.
Men udover at en dansk velhaverfamilie skal punge ud med flere lommepenge og betale forsikringer og så videre, er der nu også klarere regler for arbejdstid, ugeplaner og indhold i arbejdet, anfører Hans Henrik Lund.
Snyd og misbrug er blevet svært
- I dag er der langt bedre og tryggere arbejdsforhold for au pairs end tidligere. Før var det for billigt og for nemt at omgås reglerne, men nu er det blevet sværere for værtsfamilierne at snyde og misbruge au pairs som billig arbejdskraft, siger Hans Henrik Lund.
KIT og FOA rådgiver au pairs om rettigheder i forbindelse med deres ophold i Danmark, og Hans Henrik Lund er overbevist om, at rådgivningen kombineret med strammere regler for ophold også har hjulpet.
- De brodne kar blandt danske værtsfamilier har ikke så let spil i dag som tidligere. Der er også faldet nogle domme og store bøder i sager, hvor au pairs er blevet groft udnyttet, der afholder nogle fra at hoppe ud i et forsøg på at snyde. De grove tilfælde af misbrug er også blevet sværere, fordi au pairs bliver rådgivet og informeret om rettigheder i dag, siger han.
Det er Hans Henrik Lunds vurdering, at familier, der i dag bruger au pair-ordningen, har mere reelle hensigter end tidligere.
- Dem, der for nogle år siden bare udnyttede au pairs som billig arbejdskraft, er sorteret fra i dag. Så ordningen fungerer langt bedre nu efter to år med stramme regler, fastslår han.
Samtidig pointerer Kirkernes Integrations Tjeneste, at ikke alt er fryd og gammen.
- Vi har stadig mange henvendelser. For fem år siden handlede det om egentligt misbrug, men nu handler det ofte om rettigheder, fritid og feriepenge, der ikke er blevet udbetalt, siger han.
Behov for yderligere stramninger
SF var sammen med S, R, Enhedslisten og DF med til at bakke op om opstramninger af au pair-ordningen i 2015, mens V, LA og K holdt sig udenfor.
SFs arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge er da også godt tilfreds med, at der i dag er færre au pairs i Danmark.
- Det tyder på, at de velhaverfamilier, der ville snyde, er blevet færre. Det er godt, at toppen af misbruget er taget af, men for os handler det faktisk ikke om antallet men om, at au pairs skal ligestilles med resten af arbejdsmarkedet. Så der er klart brug for yderligere opstramninger af ordningen, siger han.
Karsten Hønge fremhæver blandt andet, at au pairs, der udsættes for seksuelle krænkelser, også skal være omfattet af ligebehandlingsloven, ligesom der skal være mere snor i udrejse for au pairs, hvis opholdstilladelse slutter.
- Vi ser gerne at tallet af au pairs falder yderligere. Det skal være mindre attraktivt at have en au pair end i dag, hvor nogle af dem stadig udnyttes. For os handler det om at give au pairs ordnede arbejdsforhold, pointerer han.
Det grå marked
Hos Kirkernes Integrations Tjeneste erkender Hans Henrik Lund, at de velhaverfamilier, der tidligere brugte au pairs til børnepasning og rengøring, stadig har et behov for arbejdskraft. Nogle af dem kan benytte sig af tidligere au pairs, der lever under jorden herhjemme, efter at deres opholdstilladelse er ophørt.
- Det grå marked kan meget vel være blevet større. Mange opholder sig udokumenteret i landet, og det er nok ikke så svært at få hjælp fra den kant, siger projektleder Hans Henrik Lund.