Det er ret nemt for danske familier at udnytte de omkring 3.000 au pairer, som arbejder lovligt i Danmark. Endnu nemmere at udnytte af arbejdsgiverne er de au pairer, der er her illegalt.
Det fortæller Helle Stenum. Hun er ph.d., ekstern lektor ved Roskilde Universitet og har gennem mange år forsket i vilkårene for au pairer i Danmark og Europa.
Hendes vurdering kommer på baggrund af, at modekongen Bjørn Bruun og modellen Ivona Bruun lige er blevet idømt en bøde på til sammen 300.000 kroner for at have haft en au pair ulovligt.
Au pairen arbejdede først lovligt for parret i halvandet år, og senere i to og et halvt år ulovligt. Hun er ikke den eneste unge filippiner, som fortsætter sit arbejde i Danmark uden at have hverken tilladelse til at arbejde eller være her.
- Der er eksempler på, at au pairer vælger at fortsætte her efter, at deres lovlige ophold er slut. Hvor stort omfang det har, ved jeg ikke, siger Helle Stenum.
Illegale au pairer er dårlig stillet
Illegale au pairer er rigtigt dårligt stillet.
- Au pairer uden lovligt ophold er afhængige af, at deres værtsfamilie behandler dem godt og ikke går til myndighederne, siger Helle Stenum, og fortsætter:
- Au pairen er altså i en situation, hvor værtsfamilien kan behandle au pairen på noget nær samme vis, som man for mange år siden behandlede tyende i Danmark. Altså arbejdsgiveren bestemmer din løn og kan presse dig.
- Illegale au pairer har ingen steder at gå hen og brokke sig. Hvis de for eksempel går til fagforbundet FOA, så vil man her hurtigt finde ud af, at de er her ulovligt og vil derfor ikke kunne hjælpe dem.
De au pairer, som er her lovligt, er noget bedre stillet end de illegale.
- Hvis du arbejder lovligt som au pair, har du nogle rettigheder. Der er en mindsteløn, og du skal have kost og logi.
- Det er dog stadigvæk sådan, at værtsfamilien har fat i den lange ende. For au pairens ophold er tilknyttet værtsfamilien, så au pairen risikerer at miste sit lovlige ophold, hvis de bliver uvenner med værtsfamilien, forklarer Helle Stenum.
Skal ofte være pengemaskine
Omkring otte ud ti au pairer i Danmark kommer fra Filippinerne. Langt de fleste af filippinerne er her med det formål at tjene penge, og meget ofte skal de sende penge hjem til familien. Her går pengene så til for eksempel søskendes skolegang eller medicin til forældrene.
Filippinerne er altså som regel under et stort pres for at fortsætte deres arbejde i rige Europa og finder sig alene af den grund i meget.
Au pairer, som er her ulovligt, skal hele tiden være forsigtige.
- Illegale au pairer skal hele tiden prøve på at holde sig under myndighedernes radar. Det vil sige, man går ikke til politiet, hvis man er blevet overfaldet. Man bruger ikke sundhedssystemet, hvis man bliver gravid eller får diabetes. Man går ikke over for rødt eller kører med toget uden billet, fortæller Helle Stenum.
Står svagt i magtforhold
Adspurgt om forholdene er blevet bedre eller værre for au pairer i Danmark de seneste år, siger Helle Stenum:
- Kravene til værtsfamilierne er blevet strammet. Men samtidig er værtsfamilierne blevet mere bevidste om, at au pairer ikke drejer sig om kulturel udveksling, men om et arbejdsgiver/lønmodtager-forhold. Det i sig selv får måske nogle værtsfamilier til at presse au pairer mere.
- Opfattelsen blandt mange danskere er, at au pairer fra Filippinerne er en billig, velkvalificeret arbejdskraft, som er sød, smilende og oven i købet taler engelsk. På trods af ændringerne i ordningen for au pairer er deres grundlæggende svage position i forholdet til værtsfamilien stadig den samme.