Historisk høje straffe kunne have hjulpet indvandrerpiger til en nemmere hverdag i Danmark. Men det har langt fra været resultatet af sagen om æresdrabet på Ghazala Khan.

Drabet på den 18-årige den dansk-pakistanske pige er blevet et symbol på, at for stor trang til frihed straffes af radikale familier. I Højesteret sidder de ni skyldige bænket, fordi de har anket de straffe, de blev idømt, da de sidste sommer alle blev kendt skyldige i æresdrabet. Og selvom straffene, der spænder fra otte år til livstid samt udvisning, er hårde, har det for mange indvandrerpiger ikke medført løsere tøjler i hverdagen.

Tværtimod.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, blandt andre sekretariatsleder Anne Mau fra Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK).

»Man kunne have håbet, at de hårde domme ville hjælpe med at give pigerne nogle bedre forhold i Danmark, men Ghazala-sagen har sendt chok-dønninger gennem miljøet, og vi oplever tværtimod, at nettet bliver strammet om dem,« siger hun.

Inden Ghazala blev dræbt, stak hun af for at gifte sig med den mand, hun ikke måtte få. Og det er den frihedstrang familierne vil undertrykke.

»Nogle piger fortæller, at de bliver mandsopdækket, og der bliver ført kontrol med, hvor de er, og hvornår de kommer hjem. I skolen kan der være en bror, der holder øje med dem og ser, hvem de taler med,« siger Anne Mau.

I Indvandrerrådgivningen i Århus gør kontorleder Leif Randeris sig de samme erfaringer.

»Vi ser, at udviklingen bliver værre med børnebortførelser og opdragelseskonflikter. Tit er opdragelseskonflikterne forbundet med uønsket ægteskab, og den opdragelse harmonerer ikke med den skoleprogrammering, der finder sted i danske folkeskoler og gymnasier,« siger Leif Randeris.

Han mener ikke, at et enkeltstående tilfælde med hårde domme er nok til at ændre på forholdene.

»Hvordan skulle nogle domme kunne eliminere flere 100 års kultur? De familier, vi har med at gøre, er marginaliserede familier, der ikke har et tilhørsforhold i Danmark. De skaber deres egne adfærdsmønstre,« siger Leif Randeris.

Dansk-pakistanske Mohammad Rafiq er samfundsdebattør og forfatter til bogen ’Kærlighed kan ikke arrangeres’. Han tror ligeledes, at der skal flere hårde straffe til, for at situationen for piger med indvandrerbaggrund forbedres.

»De hårdere straffe har ikke medvirket til færre æresdrab. De skyldige bliver set som martyrer, og i Pakistan har de stadig deres stolthed. For dem er det en prestigesag,« siger Mohammad Rafiq.

Siden retssagen om drabet på Ghazala Khan har politiet registreret 106 sager om æresrelateret vold i Danmark. Tilsvarende har Landsorganisationen Kvindekrisecentre i gennemsnit fire alvorlige sager om ugen, der omhandler æresrelateret vold, og det tal er i stigning.