Lav løn er en af forklaringerne på, at der trods flere års kampagner stadig mangler folk til at bemande brandstationerne.
Det mener Jan Møller Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant for 150 deltidsbrandmænd på Djursland.
- Der er jo ikke nogen, der er interesseret i at sætte penge til ved at rende fra sit normale arbejde for at skulle ud at gøre en ekstra indsats, siger fællestillidsrepræsentant Jan Møller Nielsen til DR Østjylland.
Siden nytår er lønnen for at stå til rådighed i en weekend steget til 350 kroner.
Djursland Brand og Redning har i alt 9 brandstationer, og i øjeblikket mangler man 8-10 personer, der bor eller arbejder så tæt på en af bradstationerne, at de kan være klar til at rykke ud 5 minutter efter, at alarmen er gået.
Ud over rådighedsbeløbet for at være på vagt, får deltidsbrandmændene også et fast beløb på 550 kroner om måneden plus 164 kroner i timen, hvis alarmen går.
Men det er stadig for lidt, mener Jan Møller Nielsen, der hører til brandstationen i Rønde.
- Den kompensation, vi får, modsvarer ikke den tid, vi bruger på det, siger han.
Jan Møller Nielsen peger på, at deltidsbrandmændene er tvunget til at blive hjemme 17 weekender om året, fordi de har vagt.
Han peger på, at kommunerne kan blive nødt til at nedlægge nogle af brandstationerne, hvis det ikke lykkes at ansætte flere deltidsbrandmænd.
Det vil give længere udrykningstider, fordi køretiden vokser med 10-15 minutter, og dermed kan konsekvenserne af brande og trafikulykker blevet voldsommere.
Hos Djursland Brand og Redning afviser beredskabschef Leif Bang, at en højere løn kan lokke flere til at blive brandmand.
Han mener, at bedre reklame skal lokke flere til at blive deltidsbrandmænd.
- Nogen af de bedste til at skaffe nye brandfolk, er dem, der er der i forvejen, fordi de fortæller om det at være brandmænd på deres arbejdspladser og i deres bekendtskabskreds og dermed gør andre interesseret i det, siger han.