Arbejdsløse præster i løntilskud afholder gudstjenester, bryllupper og begravelser til dagpengetakst, når den faste præst har fri.
Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt landets sognepræster.
"Det er uanstændigt og dybt problematisk. Det ligger klart ud over, hvad de må, hvis de for eksempel indgår i vagtplanen," siger Tilde Binger, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse og kontaktperson for ledige præster.
I længere tid har det været diskuteret, om løntilskud er med til at fortrænge ordinære job eller ej. I flere brancher har der været eksempler på misbrug af ordningen.
Nu viser det sig, at problemet også eksisterer for arbejdsløse præster.
"De trak tiden ud, fordi jeg var billig"
Ifølge Avisen.dk's undersøgelse, der er besvaret af knap 600 præster, laver de, der er i løntilskud, nøjagtigt det samme som fastansatte. Nogle indgår i fast turnus, hvor de for eksempel dækker hver anden søndag.
Der findes sågar eksempler på, at en præst i løntilskud har måttet dække samtlige vagter, fordi den faste præst stoppede uden, at der blev ansat en ny.
"Jeg følte mig lidt udnyttet. Stiftet trak tiden ud, fordi de fik mig billigt," siger Martin Holt Jensen, der måtte passe et præstejob for dagpenge i fem måneder, fordi den fastansatte præst havde sagt op.
En præst i løntilskud får cirka 17.000 kroner i måneden i dagpenge før skat, mens en ordinært ansat præst har en startløn på cirka 27.000 kroner plus tillæg.
"Der er meget at lave for præster. Faren ved løntilskud er, at de bliver sat til at lave noget, de ikke må, og at de dermed bruges til at dække et præsteunderskud," siger Tilde Binger fra Præsteforeningen.
"Kan fortrænge ordinært ansatte"
Formålet med løntilskud er at opkvalificere den arbejdsløse og lade ham eller hende få en fod indenfor.
Ansatte i løntilskud må udelukkende fungere som ekstra hænder. Vagtplanen må med andre ord ikke afhænge af dem. De må ikke udføre arbejde, der kunne være blevet udført af ordinært ansatte.
Noget tyder derfor på, at løntilskudsordningen i præsternes tilfælde bruges på en anden måde end den tiltænkte. Det mener Niels Bjerre, forsikringschef i Akademikernes A-kasse, der har mange præster blandt medlemmerne.
"Der er noget, der ikke harmonerer. Løntilskud skal ikke være en vikarordning. Hvis nogle arbejder under overenskomstmæssig løn, bliver det betydeligt vanskeligere for de ledige at få job på normale vilkår. Det er klart," siger han.
I tænketanken Kraka studser Andreas Højbjerre over kirkens måde at bruge løntilskudsordningen på.
"Ansatte i løntilskud bør ikke indgå i normeringen. Det her lyder som om, at de i nogle tilfælde kan fortrænge ordinært ansatte," vurderer den ledende arbejdsmarkedsøkonom.
Biskop afviser kritik fra Borgen
På Christiansborg vækker kirkens brug af løntilskudsordningen forargelse.
"Det er et eksempel på, hvordan nogle misbruger ordningen. Det er selvfølgelig problematisk, når den bruges på en måde, den ikke var tiltænkt. Her kunne en vikar eller fastansat jo være blevet ansat," mener Christian Juhl, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) ønsker ikke at kommentere problemet. Han henviser til, at det er landets ti biskopper, der har ansvaret for, hvordan de bruger løntilskud.
Blandt biskopperne er holdningen meget forskellig. Helsingør Stift har rekord i at sende præster i løntilskud. Biskop Lise-Lotte Rebel har i år ordineret flere præster til løntilskud end til ordinære ansættelser.
Hun afviser, at stiftets løntilskuds-præster bruges som billig arbejdskraft.
"Jeg sender præsterne i løntilskud, fordi de gerne vil. Det er for at hjælpe dem, så de bedre kan få fast ansættelse bagefter. Men hvis de føler sig misbrugt, vil jeg da gerne høre fra dem," siger Lise-Lotte Rebel.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.
Undersøgelsen:
Avisen.dk har i en bredere undersøgelse om præsters arbejdsliv fået besvarelser fra knap 600 præster.
Af dem har 65 haft en kollega i løntilskud i løbet af de seneste fem år. De har svaret på spørgsmålet:
"Hvilke opgaver eller kirkelige handlinger fik præsten i løntilskud lov til at udføre?"
- Stå for gudstjenesten alene, for eksempel mens jeg havde fri eller var syg - 72 procent
- Stå for konfirmation, bryllup, dåb og begravelse alene, for eksempel mens jeg havde fri eller var syg - 69 procent
71 præster svarer, at de har været ledige i løbet af de seneste fem år.
Af dem svarer 15, at de har været i løntilskud. De har svaret på spørgsmålet:
"Hvilke opgaver fik du lov til at løse, mens du var i løntilskud?"
- Stå for gudstjenesten alene, for eksempel mens den fastansatte præst havde fri eller var syg - 87 procent
- Stå for konfirmation, bryllup, dåb og begravelse alene, for eksempel mens den fastansatte præst havde fri eller var syg - 87 procent