For første gang fortæller rocklegenden Steen Jørgensen fra rockbandet Sort Sol om, hvorfor hans venstre arm kun går til albueleddet.
Det sker i et interview med TV 2, og ifølge Steen Jørgensen skyldes det en sjælden defekt i fosterstadiet, hvor en legemsdel ikke udvikler sig normalt.
Således maner han rygter og skriverier om, at årsagen er, at hans mor tog sovemidlet Thalidomid under graviditeten, til jorden.
63-årige Steen Jørgensen er aktuel i TV 2-programmet "Toppen af poppen", og fortæller til TV 2, at hans forældre tidligt forberedte ham på, at den halve arm kunne gøre hans liv anderledes.
- Der er mange, der har sagt alt muligt og kaldt mig alt muligt. Præcist hvad, har jeg fortrængt, men selvfølgelig påvirkede det mig. Det mindede mig hele tiden om, at jeg skilte mig ud, lyder det fra den 63-årige musiker.
I 45 år har han været frontmand i bandet Sort Sol, og har gennem karrieren også haft succes som jazzsanger og skuespiller.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.