Den meget omtalte retssag om gensidig forsørgerpligt - kærestepenge-sagen - bliver alligevel ikke anket til landsretten.
Sagen blev for dyr at føre for to kærestepar, der ellers meget gerne ville have haft landsrettens vurdering af, om gensidig forsørgerpligt er i strid med Grundloven.
- Det er skuffende, at vi ikke får mulighed at føre sagen videre til landsretten, siger Ewa Møller, der som kontanthjælpsmodtager oplevede at miste sin ydelse, fordi Herning kommune mente, at hendes kæreste med lønnen fra sit job skulle forsørge hende.
I januar afviste Retten i Helsingør, der behandlede sagerne fra Herning, Favrskov og Gribskov kommuner, tre kærestepars påstand om, at loven om gensidig forsørgerpligt var et brud på Grundloven.
Parrene argumenterede for, at staten ifølge Grundloven har pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv, og at ejendomsretten er ukrænkelig. Retten pegede imidlertid på, at Grundloven ikke indeholder et forbud mod, at der ved lov pålægges nogen en forsørgerpligt.
Efter nederlaget besluttede to af parrene at anke sagen til landsretten og iværksatte samtidig en indsamling af penge til at dække udgifterne.
Mangler penge
Men parrene må nu smide håndklædet i ringen og erkende, at de ikke kan føre sagen alligevel. De havde godt nok søgt om fri proces, som de opnåede i byretten, men endnu ikke fået svar. Indsamlingen havde heller ikke indbragt så store summer, at de forventede udgifter kunne dækkes.
- De indsamlede penge skulle beskattes som gaver. Det ville kræve, at vi skulle samle 600.000 kroner ind, siger Christian Danvill, der oprindeligt var med at starte sagen.
Parrenes advokat, Christian Dahlager, er ærgerlig over, at det blev nødvendigt at afslutte sagen.
- Det er med beklagelse, at vi har hævet anken. Men uden retshjælpsdækning og fri proces er den økonomiske risiko for stor for parrene, siger advokaten.
Hensigten med loven om gensidig forsørgerpligt var at sidestille samlevende par med gifte par, der har gensidig forsørgerpligt. Loven, der trådte i kraft i 2014, blev efter hård kritik skrottet igen med virkning fra 1. januar 2016.
Ewa Møller og Christian Danvill er imidlertid bekymrede for, at en konsekvens af byrettens dom kan blive en genindførelse af loven.