Det sidste ord i den historiske sag om gensidig forsørgerpligt er ikke nødvendigvis sagt. Mandag afviste retten i Helsingør tre kærestepars påstand om, at loven om gensidig forsøgerpligt var et brud på Grundloven. Men ønsker parrene at anke, er advokat Line Barfod klar til at undersøge mulighederne.
- Det kunne være spændende at få sagen prøvet en gang til. Nu vil vi bruge de kommende uger på at studere dommen og vurdere mulighederne for at gå videre med sagen. Det er afgørende, om parrene har ressourcer til endnu et forløb, siger Line Barfod, der var en af de advokater, som førte sagen mod Beskæftigelsesministeriet og kommunerne Herning, Favrskov og Gribskov, hvor de tre par bor.
Om dommen siger Line Barfod, at det 'ikke er meget begrundelse fra rettens side,' der har ført til afgørelsen. Barfod argumenterede for, at den gensidige forsørgerpligt var i strid med Grundlovens § 75 og § 73. Paragrafferne handler om statens pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv, og om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Retten i Helsingør lagde imidlertid vægt på, at Grundloven ikke indeholder et forbud mod, at der ved lov pålægges nogen en forsørgerpligt. Hensigten med den omdiskuterede lov var at sidestille samlevende par med gifte par, der har gensidig forsørgerpligt. En samlever fik således pligt til at forsørge sin kæreste, hvis han eller hun mistede sin egen indtægt og kom på kontanthjælp.
- Kommunerne havde på forhånd advaret om, at det ville blive svært at administrere, for hvornår er folk samlevende? Der var mange klagesager og erstatninger, bemærker Line Barfod.
Forsørgerpligten trådte i kraft den 1. januar 2014 og blev efter kritik afskaffet igen 31. december 2015.