De store industrivirksomheder fører an i aktiveringen af de ledige. Mere end hver fjerde industrivirksomhed har i perioden fra 2009 til 2011 haft ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud, hvorimod forsikringsbranchen stort set aldrig bruger de to ordninger.
Det viser en ny analyse fra konsulentfirmet LG Insight, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder indenfor beskæftigelsesområdet.
Dermed er industrien førende på det private marked - målt på andel af virksomheder, som tager ledige i støttet beskæftigelse.
Men også butikker, hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer tager gladeligt imod de arbejdsløse, som jobcentrene sender ud i aktivering, viser analysen. I disse brancher har omkring hver fjerde virksomhed benyttet muligheden for at ansætte en ledig med støtte fra det offentlige.
Mens virksomhedspraktik er en måde for den ledige at komme ud og snuse til et fag og finde ud af, om det er interessant for ham eller hende, har ansættelse med løntilskud til formål at oplære eller genoptræne den lediges faglige eller sociale kompetencer.
Brugen af de to ordninger er udtryk for, at virksomhederne føler et oprigtigt ansvar for at bidrage til at løse et ledighedsproblem, der er opstået under krisen, vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.
- Der er ikke noget, der indikerer, at rummeligheden på arbejdsmarkedet er blevet mindre under krisen. Det er ret interessant, siger han.
I brugen af løntilskud og virksomhedspraktik halter de private virksomheder dog langt efter det offentlige. Her har mere end fire ud af ti virksomheder haft ledige i en af de to ordninger. I undervisningssektoren er tallet sågar seks ud af ti.
- Det er helt tydeligt, at det offentlige tager mest fra. Det skyldes nok, at der er tradition for at være bagstopper for aktiveringspolitikken. Kommunerne fylder op med praktikanter og ansatte i løntilskud for at nå den kvote, der er udstukket fra ministeriet, siger Thomas Bredgaard.
Den såkaldt virksomhedsrettede aktivering betragtes typisk som den mest effektive måde at få ledige i arbejde på. Alligevel er brugen af praktik og løntilskud ikke ubetinget positiv, understreger Thomas Bredgaard. Ordningerne kan misbruges til at sikre sig billig arbejdskraft.
- Det kan være udtryk for rummelighed, men også en bevidst rekrutteringsstrategi og en måde at skære i omkostningerne på, konstaterer han.
Endnu mere skarp i mælet er professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
- I krisetider tager man med kyshånd imod alt, der kan reducere omkostningerne, men man skal også tænke på det langsigtede, hvor man skaber en kvalitativt god indsats. Ellers bruger man bare løntilskudsordninger til at øge virksomhedernes profitmargen, uden at det fører til øget beskæftigelse, siger han og tilføjer:
- Hvis man alligevel skulle have rekrutteret nyt personale, så burde det jo være på normale vilkår, siger Henning Jørgensen.
Og der rammer professoren hovedet på sømmet, mener projektchef Ole Hessel fra High:five, der arbejder på at hjælpe straffede unge ind på arbejdsmarkedet. Siden 2006 har organisationen skaffet omkring 1.000 ledige i arbejde. Og det er vel at mærke ordinære job. Støttet beskæftigelse går High:five i en lang bue udenom.
- Vi bryder os ikke om alle de tilskud. De mennesker, vi har med at gøre, har været marginaliseret hele deres liv. De har været kørt totalt ud på et sidespor, og når de rammer os, så skal den marginalisering stoppe så hurtigt som muligt. Hvis de skal gå rundt i løntilskud, så fastholder vi dem bare i den marginalisering, siger Ole Hessel.
High:five mener, tilskuddene griber forstyrrende ind i virksomhedernes motivation for at ansætte folk. Derfor sender organisationen ikke deres unge ud til virksomheder, der insisterer på at bruge ordningerne.
- Vi samarbejder ikke med virksomheder, der per definition vil have alle nyansatte i praktik eller løntilskud. Det er nogle virksomheder, der gør det med henblik på at tjene penge og ikke for at gøre en forskel, siger Ole Hessel.