Du kan bide dig selv i næsen på, at industriarbejderen fra 1920'erne ville kalde dig "et værre feriebarn".
I dag står der ikke længere 'ferie' på ønskelisten hos industriens ansatte. Men kampen om den dyrebare fritid rasede i mange år.
Et kig bagud til 1920 kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver feriekær dansker.
Dengang var det arbejdsgiver jul - hver dag!
Da Jørn Hjorting blev født
I 1920 havde industriarbejderen således kun tre ferie dage om året. Uden løn, forstås!
Ferie med løn blev først aktuelt i 1931, hvor man kunne puste ud i seks feriedage. Det var samme år som radiomand Jørn Hjorting og forfatter Klaus Rifbjerg blev født.
I 1938 vankede der to ugers ferie i industriens overenskomst. Fra nu af med løn.
Fri abort og flower power
Det blev sat op til hele tre uger i 1953 - året hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom til verden.
I 1973 stod den både på fire ugers ferie i industrien og fri abort til folket.
Allerede fem år efter, i 1979, bøjede arbejdsgiverne sig og gav industriarbejderen fem ugers ferie. Det var midt i oliekrise nummer to og samme år, man indførte efterlønnen.
Den Kolde Krigs endeligt
Nu skulle man forbi en kartoffelkur, en tamilsag og Den Kolde Krigs endeligt, før industriens ansatte i 1998 fik tilkæmpet sig en ekstra feriefridag og et løfte om fri juleaftensdag.
I 2003 endte resultatet på fem ugers ferie, fem feriefridage og fri juleaftensdag.
I februar skal den nye overenskomst falde på plads for industriens 240.000 ansatte. De store temaer er løn, uddannelse og tryghed i ansættelse. Ikke ferie.
Kilde: Fagbladet 3F, Wikipedia, Industriens overenskomst.