To-tre ugers sommerferie, og så tilbage til maskinen eller skrivebordet. Sådan ser ferieskabelonen ud for de fleste danskere på arbejdsmarkedet.

Men en tredjedel sprænger normen ved enten at holde mindre eller betydeligt mere ferie.

Det viser en meningsmåling foretaget af Wilke for Avisen.dk blandt 680 arbejdende danskere.

Mens hver tiende kun holder en uges sommerferie eller mindre, snupper en femtedel fire ugers sommerferie eller mere. For fire procents vedkommende er ferien endda syv uger eller længere.

Det er opsigtsvækkende, mener arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet.

Læs også:

Sådan klarer du ferien med svigermor

"Overordnet har udviklingen været, at vi holder mere sammenhængende ferie. Men at holde fire uger eller mere vil for de fleste betyde, at de stort set ikke har mere ferie til resten af året," siger han.

Spar op til den lange vinter

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen holder fordommen om skolelærernes lange ferie delvist stik, når man skal forklare den femtedel på arbejdsmarkedet, som holder sommerferie i fire uger eller mere.

Læs også:

Danskerne er konservative med ferieugerne

"Det er typisk folk i undervisningssektoren eller i det offentlige, som har mulighed for at holde så lang ferie. I den private sektor får du typisk kun lov at holde to-tre ugers sammenhængende ferie," siger professoren fra Aalborg Universitet.

De fleste danskere har i dag seks ugers ferie eller mere om året. Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er det uheldigt, hvis mange brænder næsten hele deres ferie af i sommerperioden, vurderer arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson.

"Det optimale er at holde tre ugers ferie, og så dryppe de øvrige uger ud over resten af året, når behovet er størst," siger han.

Læs også:

Her er landene med mest ferie

Industrien dør, industriferien består

Tre ugers sammenhængende ferie er nødvendigt for de fleste, hvis de skal geare helt ned og op igen, forklarer Einar Baldvin Baldursson.

"Men vi kunne tage meget stress i opløbet - og dermed minimere den samlede stressbyrde i samfundet, hvis flere var i stand til at tage to-tre ugers spredt ferie igennem året, når arbejdspresset er størst," siger han.

På trods af, at både den samlede mængde ferie er steget - og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet ligeså - skaber større pres på børns skolegang også større pres på forældrenes ferie, mener Einar Baldvin Baldursson.

"Det er blevet sværere bare at stemple ud 14 dage i februar, fordi der altid sker noget, som man ikke kan gå glip af. Så presset for at afvikle ferie i industriferien er større end nogensinde, selv om industrisamfundet er under afvikling," siger han.

Læs også:

Vi kan ikke holde ferie: Hver anden arbejder