Østre Landsret har onsdag afsagt dom i den såkaldte K/S-sag, der af anklagemyndigheden betegnes som danmarkshistoriens største sag om økonomisk kriminalitet. En 53-årig danskrussisk kvinde er idømt ni års fængsel, mens en 60-årig litauisk mand har fået seks års fængsel for hvidvask af tilsammen 29 milliarder kroner.
I byretten var kvinden i dømt samme straf på ni år, mens manden fik 7 års fængsel. I landsretten får han seks år. Desuden udvises han ikke af Danmark. Det havde anklagemyndigheden ellers ønsket.
De to dømte stod bag administrationen af 40 danske kommanditselskaber og fungerede som stråmandsdirektører. Selskaberne blev brugt til at sluse enorme beløb gennem konti i Danske Banks filial i Estland – en filial, der i forvejen har været centrum for en af Europas største hvidvaskskandaler.
Ingen ansatte, ingen aktivitet
Ifølge anklagemyndigheden havde de 40 kommanditselskaber ingen ansatte, ingen lønudgifter, ingen hjemmesider og ingen fysisk tilstedeværelse. De var ejet af udenlandske selskaber med uigennemsigtige ejerstrukturer og typisk registreret på adresser i udlandet, hvor adskillige andre tomme selskaber også havde hjemme.
Retten har ikke fastslået, hvilke konkrete forbrydelser der genererede de mange milliarder, eller hvor forbrydelserne er begået. Det er dog heller ikke en forudsætning for at kunne dømme for hvidvask. Det er heller ikke bevist, at de to dømte selv foretog de egentlige transaktioner – men deres rolle som administratorer og stråmænd har været afgørende for, at netværket kunne fungere.
Signal til selskabsadministratorer
Sagen er ført af specialanklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. Specialanklagerne Lisette Rostgaard Jørgensen og Rasmus Maar Hansen fremhæver dommens principielle betydning.
- Dommen sender et klart signal om, at selskabsadministratorer og andre der gør det muligt for kriminelle at hvidvaske deres udbytte også kan straffes for hvidvask, lyder det fra de to specialanklagere.
Et centralt juridisk spørgsmål i sagen har været, om Danmark overhovedet havde jurisdiktion, eftersom de fleste transaktioner aldrig fysisk har passeret landet. Det spørgsmål har retten nu taget stilling til.
- Selvom pengene som hovedregel ikke har været igennem Danmark, så har de tiltalte udført deres rolle i hvidvasknetværket fra Danmark. Derfor har det været muligt for anklagemyndigheden i Danmark at retsforfølge de dømte for deres rolle i sagen, siger specialanklager Rasmus Maar Hansen fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.
Sagen har verseret ved både byret og landsret og ventes at få betydning for kommende sager mod personer, der professionelt stiller selskabskonstruktioner til rådighed for kriminelle netværk.