Gårsdagens finanslovsudspil har skabt politisk ramaskrig, hvor fløjene har travlt med at banke hinanden i hovedet med, hvorfor modparten tager fejl.
De danske politikere tager alle sammen afsæt i kloge ord og ekspertholdninger for at trumfe argumenterne igennem, men det hele er gætværk, siger en professor i økonomi.
"Det eneste, der er sikkert i øjeblikket, er, at usikkerheden er enorm. Så kommer der gode tal fra Tyskland, så kommer der dårlige tal for USA, så stiger bilsalget, så stiger arbejdsløsheden. Alle politikere bruger de forskellige tal til at fastslå sandhederne om samfundsøkonomiens udvikling, men det er ingen i stand til i øjeblikket," slår professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fast over for Newspaq.
Den liberale tænketank CEPOS har eksempelvis analyseret, at regeringen slet ikke er liberale nok i deres finanslovsudspil. Og at det ville være endnu mere gift for økonomien, hvis man droppede de kommende skattelettelser og rullede de netop indførte tilbage igen.
"Vores anbefaling for at forbedre de offentlige finansers holdbarhed er at køre med nulvækst frem til 2020, at afvikle efterlønnen, og at reducere dagpengeperioden yderligere fra to til et år. Det vil ifølge vores beregninger give i alt 50 milliarder kroner i statskassen. Det er klart, at underskuddet ville være mindre, hvis man rullede skattelettelserne tilbage. Men på langt sigt vil det være dårligt for dansk økonomi, da vores konkurrenceevne vil forringes, hvis vi ikke bringer marginalskatten ned," siger cheføkonom i tænketanken Mads Lundby til Newspaq.
Men de beregninger er baseret på forudanelser om de økonomiske konjunkturer, som ikke nødvendigvis går i opfyldelse.
"Skattelettelserne kan være gode i forhold til at få arbejdsudbuddet til at stige. Det er dog ikke så meget et aktuelt problem lige nu, men det kan det blive om et par år, hvis konjunkturerne bliver normale. På den måde er det en god forretning på længere sigt, men her og nu er der ikke noget særligt behov for, at folk arbejder mere, der er jo stadigvæk en pæn arbejdsløshed. Med andre ord er det vanskeligt at spå om den reelle effekt. Lundbys ord er mere et udtryk for en politisk vurdering for, hvad CEPOS gerne vil med økonomien," lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen.
Siden finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde VK-regeringens udspil til Danmarks budget for næste år, har højre og venstre side af Folketingssalen samt et hav af interesseorganisationer haft travlt med at fastslå, hvorfor modparterne tager fejl. Men det hele er blot holdninger uden hold i realiteter. For ingen ved reelt, hvordan verdensøkonomien har det her og nu, slår professoren fast.