En redningsaktion rettet mod de ledige, der snart løber tør for dagpenge, kommer til at betyde dårligere aktivering og mindre støtte til kontanthjælpsmodtagere.
Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening efter regeringens finanslovsudspil.
"De svageste dagpengemodtagere kommer nu til at fjerne ressourcer fra de svageste kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen ikke har det for let - og det finder vi ikke rimeligt," siger KL-formand Erik Nielsen (S).
De svageste har ingen stemme
Som led i finansloven vil regeringen fjerne en halv milliard kroner fra kommunernes aktivering, som i alt koster seks milliarder årligt.
Pengene skal i stedet bruges til uddannelse af ufaglærte ledige - og dermed udgøre en slags redningsplanke for en del af de ledige, som risikerer at falde for den forkortede dagpengeperiode.
Socialrådgivernes formand Bettina Post mener, at kontanthjælpsmodtagerne må se sig ofret for den den seneste tids stærke fokus på dagpengemodtagere på vej mod afgrunden.
"Regeringen ved jo godt, at man ikke kan fjerne en halv milliard, uden at det får konsekvenser. Men kontanthjælpsmodtagerne har jo ikke noget talerør eller nogen formand, som bliver indkaldt til forhandlinger," siger hun.
Alle elsker at hade aktivering
Erik Nielsen peger på, at den planlagte barbering af aktiveringsindsatsen i kommunerne vil gå ud over de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet.
De vil få tilbudt færre afklaringsprojekter, skræddersyede praktikforløb og målrettede kurser, vurderer KL-formanden.
Aktiveringsindsatsen i kommunerne har gennem længere tid været kritiseret og latterliggjort for hovedløst bureaukrati, pipfuglekurser og manglende effekt.
Hvordan det skulle blive bedre af at fjerne en halv milliard, undrer kommunerne.
"Aktiveringen har været udskældt - og med rette. Men det virker til, at man på Christiansborg lider af den opfattelse, at man derfor kan fjerne en stor del af finansieringen, uden at det får konsekvenser," siger Erik Nielsen.
KL foreslår, at regeringen i stedet for aktiveringen skærer i retten til seks ugers selvvalgt uddannelse, som ifølge Erik Nielsen udgør et "tag-selv-bord", som ofte ikke har et konkret, jobmæssigt sigte.
S erkender: "Benhård prioritering"
Det har siden i mandags ikke været muligt at træffe beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for en kommentar.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn erkender dog, at der er tale om en "benhård prioritering" af beskæftigelsesindsatsen fra regeringens side.
"Der er rigtig meget aktivering i kommunerne, som ikke virker. Så nu fokuserer vi de knappe ressourcer på den form for aktivering, som vi ved, der virker," siger han.
Leif Lahn understreger, at også kontanthjælpsmodtagere kan træffe at blive blandt de mellem 4.000 og 20.000 ledige, som vurderes at kunne blive opkvalificeret fra ufaglært til faglært som følge af den nye uddannelsespulje.
"Det er ikke et spørgsmål om, at vi glemmer de her mennesker. Men vi siger bare, at det er nu, vi skal sørge for at uddanne folk, uanset om de er på dagpenge eller kontanthjælp," siger han.
Hvad nu Mette?
Mette Frederiksen har varslet en reform af aktiveringssystemet, og en del af besparelserne på kommunernes aktivering forventes at kunne hentes på en forenkling af krav af regler.
Bettina Post betragter finanslovsudspillet som et startskud til den proces, men advarer mod at lade de svageste ledige i stikken.
"Alle er enige om, at regelsættet er alt for detaljeret. Spørgsmåler er nu, om Mette Frederiksen følger op. Som det ser ud nu, må man frygte, at det går ud over de svageste kontanthjælpsmodtagere," siger hun.