Her er vinderen af Vild med dans

Bettingfirmaet Bet24 har sat navn på, hvem de tror vinder Vild med dans.
Ifølge bettingfirmaet Bet24 vinder enten Kaya Brüel eller Al Agami Vild med dans.
Ifølge bettingfirmaet Bet24 vinder enten Kaya Brüel eller Al Agami Vild med dans. Foto: Polfoto, Jonas Pryner Andersen

Vi vil huske denne uge som ugen, hvor vi fandt ud af, hvem der til efteråret skal underholde os hver fredag aften med tvivlsomme danseevner.

Og selv om den nye sæson af Vild med dans først starter om godt en måned, er gætterierne om, hvem der vinder, for længst i gang.

Også hos bettingfirmaerne, der allerede har sat odds på deltagerne og udpeget, hvem de tror, der vinder, skriver Ekstra Bladet.

Hos Bet24 får man således kun pengene seks gang igen, hvis man spiller på sangerinden Kaya Brüel som samlet vinder til sidst. Samme odds giver rapperen Al Agami, og vinderen skal altså findes mellem de to.

Indtrykket af Venstres gruppeformand Kristian Jensens noget patetiske præstation i programmet har åbenbart sat sig godt fast hos Bet24.

Man levner nemlig ikke hans politikerkollega Pia Allerslev, der er kulturborgmester i København, mange chancer. 20 gange får man pengene igen, hvis hun vinder.

I bunden ligger den aldrende skuespiller Tommy Kenter, der skulle han mod alle odds vinde, betaler pengene 40 gange tilbage.

Kilde: EB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.