Danmark indførte ved folkeafstemning i 1993 fire forbehold for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet:
* Euroen
* Forsvarsområdet
* Overstatsligt samarbejde om retslige og indre anliggender (RIA)
* Unionsborgerskab
Euroforbeholdet var til afstemning i 2000, og 53,2 procent af vælgerne stemte nej til afskaffelse.
Forbeholdene kan kun fjernes eller ændres ved folkeafstemning.
Hvad betyder forbeholdene for de danske ministres arbejde i EU?
* Euroen
- Økonomiminister Margrethe Vestager (R) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er ikke med til euromøderne. Siden 1997 har de 17 eurolandes økonomi- og finansministre holdt deres egne møder i forbindelse med møder blandt alle 27 EU-lande, og fra 2005 har de haft en fast formand i skikkelse af Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker.
De 10 EU-lande uden for euroen - heriblandt Danmark - deltager ikke i disse møder. De sidste tre år har eurolandene også holdt stadig hyppigere topmøder, nu under ledelse af EU-præsident Herman Van Rompuy.
* Forsvarsområdet
- Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) er med til rådsmøder, men Danmark deltager og stemmer kun i sager, der handler om den civile del af EU's forsvarssamarbejde. Når ministrene taler om EU's forsvarsagentur, EDA, og om Athena-mekanismen (finansiering af EU's militæroperationer), må ministeren træde helt uden for døren. Møderne er de sidste to år blevet ledet af EU's udenrigschef, Catherine Ashton.
* Overstatsligt samarbejde om retslige og indre anliggender (RIA)
- Det danske forbehold dækker mere og mere, fordi stadig flere beslutninger inden for RIA-området er overstatslige, hvor de får direkte effekt i medlemslandene. Danmark deltager kun i det mellemstatslige samarbejde, hvor beslutninger skal godkendes i Folketinget og de øvrige nationale parlamenter, før de bliver til lov. Danmark har dog fuldt formandskab på området og skal altså ikke vige formandsstolen. Det vil som udgangspunkt være justitsminister Morten Bødskov (S), der leder møderne, under EU-formandskabet.
* Unionsborgerskab
- Har ingen praktisk betydning, fordi det blev indarbejdet i en traktat i 1997, som gjorde unionsborgerskabet til et forbehold for alle medlemslande. Af traktaten fremgår det, at unionsborgerskabet ikke kan erstatte nationalt borgerskab, men kun supplere det. Derfor er det danske forbehold på området uden betydning.
/ritzau/