Beskæftigelsessystemet virker til tider som en uigennemskuelig labyrint af regler og fastlåste procedurer.
For nogle kontanthjælpsmodtagere kan beskæftigelsesindsatsen endda virke så meningsløs, at de helt mister modet, advarer sociolog Sophie Danneris. Hun har igennem to år fulgt 25 langvarige aktivitetsparate kontanthjælps-modtagere fra hele landet
- Det har ret store konsekvenser, for borgerne mister troen på, at de nogensinde kommer ud at arbejde igen, siger hun til Avisen.dk.
Sophie Danneris står bag en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet og Væksthusets Forskningscenter om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
"Mange bliver jo bare mere syge"
Det er blandt andet alt for lange ventetider, som rykker borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet, forklarer Sophie Danneris. Hendes egen forskning viste, at for cirka halvdelen af de mennesker, hun fulgte, var systemet medvirkende til, at de ikke forbedrede deres muligheder for at finde et job.
- Ventetiden i systemet er fuldstændig ødelæggende for nogen af de her borgere. Mange af borgerne har helbredsproblemer og skal have diverse lægeerklæringer, men i systemet gælder de kun for et år, så ofte bliver erklæringerne for gamle, selvom borgerens helbredssituation er stationær, påpeger Sophie Danneris.
Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Kastrup-Larsen (A), mener også, at der er grund til diskutere 'hele set-uppet i forhold til lægeerklæringer'.
- Fordi der nogle gange er enorm lang ventetid for at ledige kan komme til læge og speciallægen. Det gør jo så, at folk nogle gange har været inaktive i flere måneder, fordi de ikke kan komme til lægen. Det er rigtig skadeligt for den enkelte ledige. Mange af dem bliver jo bare mere syge, siger han.
Systemet skaber sagsbehandlerskift
Relationen mellem borgerne og sagsbehandlerne er rigtig vigtig for, at borgeren får opfattelsen af, at der er sammenhæng og fremdrift i tingene, forklarer Sophie Danneris.
Men noget af det, der ofte ødelægger relationen, er de utallige sagsbehandlerskift, påpeger hun. Der kan for eksempel ske skift, hvis borgerne går fra at være aktivitetsparate til jobparate eller bliver visiteret til et fleksjob og kommer på ledighedsydelse.
- Alle de her skift, som systemet har skabt, betyder, at borgerne gang på gang får en ny sagsbehandler, og så skal de til at starte forfra hver eneste gang med at fortælle deres historie og få lagt en ny plan, siger hun.
Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener også, at færre sagsbehandlerskift øger kvaliteten for borgerne. Hun understreger dog, at man på grund af forhold som jobskifte og barsel aldrig helt kan undgå skift.
- Men der, hvor man kan minimere sagsbehandlerskift, er ved at stoppe med at tro, at alle problemer løses ved omorganisering. Vi ved, at der er tab af tid, viden og relation hver eneste gang, vi skifter sagsbehandler, siger hun.
Behov for mindre specialisering
Beskæftigelsesfaglighed er i dag blevet alt for fokuseret på specialisering og opdeling af afdelinger, som når man deler ydelseskontor og jobcenter op, pointerer Sophie Danneris.
Hun finder det uhensigtsmæssigt, at mange borgere både er tilknyttet en jobrådgiver, mentor og virksomhedskonsulent.
- Det ville være optimalt, hvis alle de funktioner kunne rummes i én medarbejder, der både kunne tale med virksomheder, kendte til lovgivningen og kunne skabe en social relation, siger Sophie Danneris..
Hos socialrådgiverne har man også blandede holdninger til specialiseringen blandt sagsbehandlerne.
- Specialiseringen har på nogle måder været godt, fordi man har formået at fordybe sig fagligt i nogle mindre områder. Men det har helt klart haft den bagside, at det ikke længere er én (sagsbehandler red.), der følger en borger og kan trække på historikken, siger Majbrit Berlau.