Det er godt nyt, at antallet er tildelte førtidspensioner er faldende.

Det mener man i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der især glæder sig over, at det i dag er blevet sværere at få en førtidspension på baggrund af psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet som for eksempel diskusprolaps. Det skriver Politiken.

En opgørelse fra DA viser, at tilkendelser af førtidspensioner på blot seks år er faldet til under det halve, så der i 2015 blev tilkendt knapt 7.000 førtidspensioner. Det er en konsekvens af førtidspensionsreformen fra 2012.

- Det var intentionen med reformen, så vi er godt tilfreds med udviklingen, siger underdirektør i DA Erik Simonsen til Politiken.

Reformen blev indgået i 2012, mens S-formand Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i den daværende S-R-SF-regering. Også Venstre, Konservative og Liberal Alliance var med i reformen. Den trådte i kraft den 1. januar 2013 og skulle blandt andet sikre, at flere ved hjælp af skræddersyede ressourceforløb blev fastholdt på arbejdsmarkedet.

Nyt mønster i tilkendelser

Og det glæder underdirektøren, at man undersøger muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet grundigt, inden man tilkender en førtidspension. Samtidig er han også tilfreds med, at mønstret i, hvem der får tildelt en førtidspension, har ændret sig.

Blandt andet har der været et meget markant fald i antallet af psykisk syge, som får en førtidspension. I 2010 fik tre gange så mange som i 2015 tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Samme tendens går igen, når man ser på antallet af tilkendelser på baggrund af lidelser i bevægapparatet som eksempelvis en diskusprolaps.

- Læger og psykiatere har påpeget, at mange af de psykiske lidelser, som har været baggrund for at tilkende førtidspensionen, ikke er varige lidelser. Det er altså ikke nødvendigvis en permanent tilstand, så derfor er det en god idé ikke blot at tilkende en førtidspension. Lidelser i bevægeapparatet er sygdomme, som også kan blive bedre over tid, og der kan komme nye behandlings- og træningsmetoder, som kan ændre situationen, siger Erik Simonsen.

Ressourceforløb kan vare op til fem år, men er blevet kritiseret kraftigt af socialrådgivere og politikere efter flere skrækhistorier. Der har blandt andet været eksempler med syge ledige, som må have en seng med i arbejdsprøvning, og folk på ressourceforløb, der er døde, mens de har ventet på at få tilkendt førtidspension.

- Der kan godt være hjørner af reformen, som skal rettes til, men helt overordnet har den fungeret efter hensigten. Selvfølgelig er der folk i Danmark, som skal have en førtidspension. Der er nogen, som er så sygdomssvækket, at vi må tage vare på dem, og det ville være umenneskeligt at trække dem gennem et ressourceforløb, siger Erik Simonsen til Politiken.