Indsatsen for at få kontanthjælpsmodtagere og andre ledige tilbage i job halter, fordi mange lider af psykiske problemer, der ikke bliver udredt.
Det mener Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening.
Derfor er der mange ’svingdørsklienter’ i kommunerne, som måske godt kan komme i en eller anden form for selvstændig eller støttet beskæftigelse, men som vender tilbage, fordi de har det grundlæggende problem, at de er psykisk syge, påpeger Eva Secher Mathiasen.
- Der sker ikke nogen ordentlig udredning af de her mennesker, så vi har ikke tal på det. Men med det kendskab jeg har til området, er rigtig mange af dem uden for arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser, som vi kunne have forebygget, hvis vi havde sat rigtigt ind tidligere. Og det burde være sådan, at hvis man er ledig med psykisk lidelse som en af de primære årsager, så skal du behandles for den lidelse, mener psykologformanden.
Mange unge ramt
Hun mener, at de problemer, der ender med at holde mange uden for arbejdsmarkedet, begynder tidligt.
- Unge mennesker har fået det dårligere på alle parametre. Ligegyldigt hvilken undersøgelse, vi kigger i, er udviklingen alarmerende. Det gælder selvmord, selvskade, spiseforstyrrelser, ensomhed – det hele. Og når så mange mennesker ikke har det godt, bør det jo fortælle os, at der er noget galt. Problemet kan umuligt være rigtigt placeret hos den enkelte, når der er så mange, som er ramt, påpeger hun.
Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører for regeringspartiet Liberal Alliance (LA), er træt af at høre den kritik mod politikerne, som Eva Secher Mathiasen retter.
- Hvor er det personlige ansvar? Hvor er forældrene henne i et her? Vi taler hele tiden om, hvad politikerne kan gøre, og hvad vi kan tilbyde dem af ydelser, behandlinger og forløb. Men hvornår siger nogen, at vi har brug for forældre, der kommer på banen og tager deres ansvar alvorligt? Det er de første, der skulle se, når et barn har problemer, mener Laura Lindahl.
Det personlige ansvar er vigtigt, understreger hun. For vi må ikke tro, at det offentlige kan klare alle problemer. Det kan det ikke, og det kan det også i mindre grad, end det burde kunne, mener LA-beskæftigelsesordføreren.
- I forhold til lige muligheder har vi jo skåret alt det, der hedder social arv, væk. Du går i folkeskole, har mulighed for at komme i gymnasium og for at få en universitetsuddannelse. Og i kommunen sidder der et hav af bureaukrater, djøf’er, sagsbehandlere og sosu’er, der er klar til at tage sig af dig, hvis du tipper det mindste. Alligevel har der aldrig været så mange, der ikke har det godt. Der er noget, der ikke stemmer i det store billede, påpeger hun.
Når Eva Secher Mathiasen gør psykiske problemer til en af de største barrierer for udsattes adgang til arbejdsmarkedet, kan der være dem, som mener, at hun er ude på at skaffe arbejde til sine medlemmer.
Det afviser hun blankt.
- Hvis det var det, jeg var ude på, ville jeg komme med nogle helt andre løsninger. For eksempel ville jeg se stiltiende til, at vi fortsætter i den forkerte retning – det giver jo os masser af klienter. Vi ville heller ikke snakke om at reducere stress, for i bund og grund er det som at save vores bedste gren over. Den kurs, vi har lige nu, skaber jo masser af kunder, og derfor kunne vi være ligeglade og bare få det til at blomstre, påpeger psykologformanden.