Slidgigt, stofskiftesygdom, diskusprolaps, nervesmerter, migræne, udbulinger på lænden og urinsyregigt. Det er blot nogle af de diagnoser, som den 48-årige Annette Nielsen tumler med.
På grund af smerter har hun svært ved at komme rundt uden en rollator, forklarer hun.
Det hele startede, da hun i 2014 gik ned med en belastningsreaktion og efterfølgende blev fyret fra sit arbejde med kundeservice i en virksomhed. Men det beskæftigelsessystem, der skulle agere sikkerhedsnet, greb hende ikke, fortæller Annette Nielsen.
Tværtimod oplevede hun at blive mere syg.
- Før jeg kom i det her system, var jeg rask og rørig. Jeg kunne gå. De her ting er først kommet efterfølgende. Så jeg tænker, at det er al den usikkerhed og utryghed, der er ved at være i det her system, hvor man ikke aner, hvad nogen af de her ting ender ud i.
- Hvis du udvikler nye symptomer, er det ikke nok, du beskriver, du har ondt, eller du har det skidt. Det skal vejes og måles hos en læge, og hvis lægen ikke kan hjælpe, så skal du vente på en speciallæge, det kan tage måneder at komme til sådan en, siger hun til Avisen.dk.
Flere i samme båd
De oplevelser, som Annette Nielsen har haft, står hun ikke alene med.
Det fortæller sociolog Sophie Danneris fra Aalborg Universitet, der igennem to år har fulgt 25 langvarige aktivitetsparate kontanthjælps-modtagere fra hele landet. Det er endt ud i en ph.d.-afhandling, der fastslår, at den aktivering, der skal få borgerne ud i job, ofte ender med at have den stik modsatte effekt.
Følelsen af at rykke sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, genkender Annette Nielsen. Hun synes, at det har været ualmindelig hårdt og nedslidende at være tilknyttet et jobcenter.
- Du har ikke magt over dit liv længere. Det er jobcenteret og systemet, der endegyldigt bestemmer over, hvad du skal og ikke skal. Jeg siger tit og ofte, at jeg er vikar i mit eget liv. Jeg står ligesom bare på sidelinjen og venter på, nogen tager en beslutning om, hvad der skal ske.
Sengepraktik og narrativ historiefortælling
En af de episoder, der har taget pusten fra Annette Nielsen, var, da hun blev sat til at klistre mærker på dåser og fik at vide, at hun bare kunne lægge sig i en seng på arbejdspladsen, hvis hun trængte til et hvil.
- Der sagde jeg, at jeg skal ikke ligge i nogen seng. Hvis jeg bliver træt, har jeg ondt, og så skal hjem og sove. Jeg har smerter døgnet rundt, og det gør, jeg bliver træt og ikke bare har brug for hvile, men for at sove, siger hun.
En anden gang blev hun sendt på et forløb med narrativ fortælling, selvom hun havde udtrykt ønske om at komme på et kursus, der kunne ruste hende til bedre at håndtere følelsen af at have mistet sit job og forstå hvorfor, hun ikke sagde fra, forklarer hun.
Altid bidraget til samfundet
Hele sit liv har Annette Nielsen arbejdet, og hun har været i mange forskellige job lige fra postbud til opvasker. Bag sig har hun både en kontor- og en sosuuddannelse, for hun ville ikke risikere at blive ledig, fortæller hun.
I dag ønsker hun at få et fleksjob, selvom hendes krop har brug for mest mulig hvile, forklarer hun.
Alligevel føler hun, at systemet møder hende med mistro.
- Du står med ryggen mod muren, og du skal forsvare dig mod den mistillid, der er i systemet. Det er den afmagt, som gør folk syge.
- Du bliver hele tiden målt og vejet, og du ved ikke, om dine diagnoser eller beskrivelse af din situation bliver taget alvorligt, eller om systemet vil lytte til dig. Jeg har lært at have mine forventninger skruet ned. Håbet om afklaring forsvinder lige så stille, jo længere tid du er i systemet. Jeg har aldrig sagt nej til noget undtagen sengepraktik, for der følte jeg mig nedværdiget, når jeg skulle hvile foran en åben dør, siger Annette Nielsen.
Skræmt over sagsbehandlerskifte
Det skaber utryghed og ødelægger samarbejdet mellem borger og sagsbehandlerne, hvis der sker mange sagsbehandlerskift, understreger både formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, og Sophie Danneris over for Avisen.dk.
De peger begge på, at der i dag sker alt for mange skift.
Indtil nu har Annette Nielsen været heldig. I de små tre år, hun har været tilknyttet et jobcenter, har hun haft den samme sagsbehandler.
Men nu skal hun snart skifte sagsbehandler, fordi hun overgår fra et jobafklaringsforløb til et ressourceforløb, fortæller hun.
- Det er utrygt, fordi du er jo vant til den her sagsbehandler. Vi har fundet en forståelse og en måde at samarbejde på. Det er hende, der er din adgang til systemet. Hvis du mister din adgang til systemet, mister du jo også dit fodfæste. Det er vildt skræmmende, siger hun.