Beskæftigelsessystemet har brug for at blive gennemgået med en tættekam. Det mener Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Kastrup-Larsen (S).
- Der er rigtig mange barrierer i systemet. Vi synes jo helt grundlæggende, at der skal ryddes op. Men hidtil er det jo desværre ikke lykkes at få regeringen til at bide til bollen, siger han til Avisen.dk.
I KL ser man gerne, at der snart kommer et opgør med den nuværende struktur, understreger han.
- Vi skal hurtigst muligt komme i gang med en gennemgribende forandring af hele beskæftigelsessystemet, så vi kan få fokus på det væsentligste, nemlig at få de ledige ud i arbejde i stedet for at have fokus på alle mulige procedurer og opfølgning på, om folk bliver indkaldt til samtale på det rigtige tidspunkt, fastslår han.
Det synspunkt står han ikke alene med. Som Avisen.dk skriver i dag sætter sociolog Sophie Danneris fra Aalborg Universitet spørgsmålstegn ved den måde, som store dele af beskæftigelsesindsatsen foregår på i dag.
"Ledige skal hurtigt i gang"
Sophie Danneris har igennem to år har fulgt 25 langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra hele landet i forbindelse med en ph.d.-afhandling.
Noget af det, hun fandt ud af, var, at især lange ventetider er med til at trække borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet.
De fund skal tages alvorligt, mener Thomas Kastrup-Larsen.
- Der er ingen tvivl om, at jo hurtigere man kan komme i gang med den enkelte ledige og få dem ud i aktivitet, jo bedre, siger han og uddyber:
- Og det vil også netop hjælpe til, at vi kan få fjernet meget af den tid, som sagsbehandleren skal bruge på at udfylde formularer og lave administration, at vi så kan få flyttet det over i, at de kan bruge tid sammen med de ledige.
Måske bedre med få indsatser
Borgerne skal i dag ofte forholde sig til en stribe fagpersoner, når de indgår i et kommunalt beskæftigelsesforløb på grund af sagsbehandlerskift og øget specialisering, påpeger Sophie Danneris. Men det kan være utrygt at skulle starte forfra gang på gang, forklarer hun.
Thomas Kastrup-Larsen (A) er klar over, at de ledige oplever det som et problem, når de skifter sagsbehandler, fortæller han.
Han mener dog, at det kan være en fordel, at nogle medarbejdere er specialiserede, for eksempel i at arbejde med unge under 30 år. Men han er lydhør overfor de argumenter, Sophie Danneris trækker frem.
- Nogle gange kan ledige måske få så mange tilbud, at de ikke rigtig kan overskue dem, og så er det måske bedre, at man kun satser på nogle enkelte ting, siger han.
Nyt projekt i opstartsfase
I marts sidste år startede et fire-årigt forskningsprojekt under Aalborg Universitet. Formålet er at få nye bud på, hvordan man udvikler beskæftigelsesindsatsen for borgere, der har problemer udover ledighed.
KL er med i projektet, der også laves i samarbejde med Holstebro og Herning kommune. Senere i år skal fire andre kommuner fordelt over hele landet også med på vognen.
En central del af det nye projekt er at undersøge, hvordan man bedre trækker på borgernes viden og perspektiver, fortæller Sophie Danneris, der er med i det nye projekt.
- Vi tager ud i jobcentrene og udforsker samtalerne i samarbejde med medarbejderne, hvor vi får dem til at analysere deres samtaler og får dem til at analysere, hvilken betydning det eksempelvis har for samtalen, hvis medarbejderen giver udtryk for, at han eller hun ikke synes at borgerens idéer er realistiske, forklarer hun.
Formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg mener, at der kan være brug for et kulturskifte i forhold til troen på borgerne.
- Der er også andre undersøgelser, der viser, at det, der betyder allermest i forhold til, om de ledige kan komme i arbejde, er, om man tror på dem. Det der med, at sagsbehandleren tror på dem, betyder meget, siger Thomas Kastrup-Larsen.