Formand for HK/Privat, Simon Tøgern, går ind til den kommende uges trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen med et højt ønske på vegne af forbundets medlemmer.
Lønmodtagere, der er midt i livet, skal fremover kunne tage op til to års erhvervsrettet efteruddannelse på fuld tid og få en statsligt finansieret ”voksen-SU”.
Det siger fagforeningsformanden til Avisen.dk.
- Når vi spørger medlemmerne, er de meget optaget af efter- og videreuddannelse. Lige nu kan man efteruddanne sig på det niveau, man allerede er på. Men hvis man virkelig vil tage det store ryk, er det ikke nok med to uger her og fire uger der. Folk skal have fri på fuldtid, siger Simon Tøgern.
Han nævner konkret, at det kan give kontorassistenten mulighed for at blive datamatiker eller mureren mulighed for at blive bygningskonstruktør. Og det er der flere fordele ved, anfører han.
- Det gavner virksomhedernes produktivitet, efteruddannelse ender med reelle jobmuligheder, og så handler det også om omfordeling. De arbejdsløse, der som unge fik meget uddannelse, bliver ved med at få uddannelse, mens dem, der ikke fik meget uddannelse i starten, bliver ved med ikke at få så meget. De vil gerne, men har ikke de økonomiske muligheder. Hvis man vil det her alvorligt, så må man give voksne mennesker reelle muligheder, siger han.
Simon Tøgern understreger, at den nye SU mindst skal være på niveau med dagpengene, så uddannelsen bliver en reel mulighed for voksne med familier og faste udgifter.
Ikke gjort med flygtninge
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har tidligere udtalt, at det overordnede succeskriterium for trepartsforhandlingerne er at få flygtninge og familiesammenførte, der har været gennem integrationsforløb i kommunerne, i job og blive selvforsørgende.
Simon Tøgern har da også på fornemmelsen, at det emne nok bliver lagt på forhandlingsbordet før efteruddannelse.
- Men det er ikke gjort med det. Fagbevægelsen møder jo ikke op til trepartsforhandlinger for at løse det ene problem. Vi anerkender, at det er et stort problem, der skal løses, men vi har også en forventning om, at vi tager hul på nogle af de andre problemer, der er på arbejdsmarkedet, siger han.
Men er det så vigtigst at få flygtninge i job eller sikre efteruddannelse?
- Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald? Det er vigtige sprøgsmål på hver deres måder, og vi kan godt starte med diskutere flygtninge, regeringen skal bare vide, at det ikke er gjort med det.
Neergaard åben for efteruddannelse?
Og noget kunne tyde på, at Jørn Neergaard Larsen er klar over netop det. Fredag sagde han til Ritzau:
- Andre udfordringer, vi skal kigge på, er vores evne til at skaffe kvalificeret arbejdskraft overalt i Danmark. Og det er nødvendigheden af at få skabt langt flere praktikpladser, end vi har i dag, sagde beskæftigelsesministeren.
Derfor bør HK Privats forslag da også være sød musik i ministerens ører, mener Simon Tøgern.
Forbundsformanden forklarer videre, at efteruddannelse endda er en investering, der for 'relativt få penge' vil skærpe virksomhedernes konkurrenceevne, fordi de kan ansætte fra en bedre uddannet arbejdsstyrke.
Hvad er relativt få penge?
- Du kan gange x antal tusinde, der kommer i efteruddannelse med det, der svarer til dagpengeydelsen. Der er en udgift nu, men der er også en produktivitetsgevinst. Samtidig efterlader det huller på arbejdspladsen, som kan give plads til nogle andre, siger Simon Tøgern.
Bakker op om flere praktikpladser
LO’s formand Lizette Risgaard gik lørdag ud med et krav om at oprette 8000 nye praktikpladser. Det bakker Simon Tøgern op om, og selvom de forskellige forbund vægter tingene forskelligt, er han sikker på, at der kan blive plads til både praktikpladser og efteruddannelse.
- At uddanne er en investering, som kaster samfundsmæssig værdi af sig. Og hvis du snakker med en arbejdsgiver, er jeg sikker på, at han også er interesseret i det.
Avisen.dk har præsenteret Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for forslaget. De ønsker ikke at kommentere.