Antallet af elever på privatskolerne stiger år for år, men i elleve kommuner spredt over hele landet går tendensen den modsatte vej.

Det viser Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for privatskoler, som Ugebrevet A4 har analyseret. Det gælder både kommuner i provinsen som Morsø, Billund og Fredericia og i hovedstadsregionen, hvor blandt andre Egedal, Frederiksberg og Greve er på listen. Flere eksperter er enige om, at det er et stort plus for de kommuner, hvor flugten fra folkeskolen er stoppet.

- Det er ubetinget positivt, at de har stoppet for tilstrømningen til privatskolerne. Jo flere der kommer i privatskole, i desto højere grad får vi en opdeling i A- og B-skoler. Og vi ved fra PISA-undersøgelsen (måling af elevers kundskaber, red.), at når andelen af elever i privatskoler øges, så falder gennemsnittet i PISA-undersøgelsen for landet som helhed, siger professor og uddannelses-forsker ved Aarhus Universitet Niels Egelund og forklarer, at det skyldes, at 'kammerateffekten' udebliver.

Når andelen af børn, som går i privatskole, falder, er det ikke altid kommunens fortjeneste. I vestjyske Morsø Kommune, hvor andelen af børn i privatskole generelt ligger højt, er andelen faldet fra 25 procent i 2007 til 23,4 procent i 2011. Det hænger sammen med befolkningsudviklingen, fortæller lederen af kommunens skolevæsen.

- I Morsø vælger forældre typisk den skole, som er beliggende i lokalområdet. Hvis det er en friskole, så vælger man den. De steder, hvor der er blevet nedlagt folkeskoler og etableret friskoler, er i tyndt befolkede dele af kommunen, så det er også de dele af kommunen, som er blevet ramt hårdest i forhold til det faldende befolkningstal, og dermed er andelen faldet, siger Vibeke Skou Hansen, leder af Skolevæsenet i Morsø Kommune.

I sydjyske Fredericia Kommune er andelen af børn i privatskolerne faldet fra 12,7 procent til 11,3 procent over de seneste fire år. Men i denne kommune ligger alle privatskolerne i byen, så her mener skolechefen, at byens linjeskoler kan være med til at forklare faldet.

- Vi har arbejdet særligt meget med at udvikle linjeskoler, hvor eleverne selv vælger linje i 7., 8. og 9. klasse og dermed er med til at tone deres undervisning. Det gør det mere spændende at gå i skole, så måske er det ikke så interessant for mange fredericianere at gå på privatskole, fordi de føler, at de får et godt tilbud i folkeskolen, siger Claus Bülow, skolechef i Fredericia Kommune.

Attraktive tilbud i folkeskolen er også en forklaring, som lyder fra sydjyske Billund Kommune. Her går forholdsvis få elever i privatskole, og andelen af børn i privatskole er sågar faldet. I 2007 gik 5,7 procent af eleverne i privatskole, mens det forrige år var 5,4 procent.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at det allerede er lykkedes i nogle kommuner at sænke andelen af elever i privatskolerne og ser både positivt på, at kommuner opretter profilskoler og samarbejder med virksomheder. Men hun advarer dog mod at tro, at det vil være mirakelkuren i alle kommuner.

- Det er vigtigt, at kommunerne støtter folkeskolen og viser forældrene de mange kvaliteter, folkeskolen har at byde på, skriver ministeren i en kommentar til A4, som fortsætter:

- Regeringen fremlægger senere på året en reform, der skal løfte folkeskolen. Vi skal have en fagligt stærk folkeskole med dygtige lærere, der kan skabe en varieret og motiverende undervisning. Det skal ske via fysisk aktivitet, inddragelse af it og kombination af praktik og teori. Det skal være med til at sikre en attraktiv folkeskole, hvor flere forældre har lyst til at sende deres børn hen.