Det er små ting, der kan rykke udsatte unge i uddannelse: Hjælp til at komme op om morgenen, gå med til lægen eller forstå reglerne for, hvor man tilmelder sig en uddannelse
En snak med en mentor og hjælp til hverdagen i en time til halvanden om ugen har vist sig for første gang for alvor at kunne rokke meget svage unge.
Det viser et stort forsøg fra Arbejdsmarkedsstyrelsen med 2.593 unge mellem 18 og 30 år fra 13 jobcentre. Blandt den halvdel af dem, der fik mentorstøtte, steg andelen i uddannelse med 30 procent og og andelen i arbejde med 40 procent.
Det viser en evaluering fra Rambøll lavet af blandt andre professor Michael Svarrer fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.
Han siger, at det er første gang, man kan dokumentere, at en metode kan flytte gruppen af unge, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.
- Det er en revolution i form af, at der er noget, der faktisk kan virke, siger Michael Svarrer.
Snusfornuftige effekter
I rene tal er revolutionen lille, for efter et år med mentorstøtte er 16 procent af de unge i uddannelse, mod 12 procent af gruppen af unge uden mentor.
Men de unge i forsøget er i den tungeste gruppe, der har kurs mod et liv på førtidspension. De har en dårlig eller slet ingen 9. klasses eksamen og ofte flere år på kontanthjælp bag sig.
- Det spektakulære ligger i, at forsøget dokumenterer, at mentorer har en effekt i at flytte unge, der er langt fra uddannelse og arbejde. Den effekt har vi ledt efter længe, siger Michael Svarrer.
Han kalder det for snusfornuftige effekter, fordi det handler om, at mentorerne har hjulpet de unge med at få styr på deres liv og lære at mestre deres hverdag.
Virkningen er størst blandt de unge med en baggrund, hvor der ikke er tradition for uddannelse, og som har taget en 9. klasses eksamen, selvom den er dårlig.
Mentorerne har lille eller ingen virkning for de allersvageste unge, der har brug for mere hjælp, og heller ikke på de stærkeste.
Minister: Jeg er begejstret
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er meget tilfreds med resultatet af forsøget.
- Det, jeg er glad for, er, at vi har vist, at mentor-ordningen udført på den rigtige, konsekvente måde er en del af vejen frem mod at bryde den negative sociale arv. Det er ikke revolutionerende, men det virker, siger Henrik Dam Kristensen.
Han mener, at konsekvent voksenstøtte er en del af det, udsatte unge har brug for.
- Det at have en fornuftig voksenkontakt er vigtigt. Sagt med et glimt i øjet gælder det, at "hvis du ikke kan stå op om morgenen, så kommer jeg forbi og hiver dynen af dig". For nogle af de her unge er det første gang, at de oplever, at der rent faktisk er en voksen, der bekymrer sig lidt om dem, siger Henrik Dam Kristensen.
Han var socialminister for 15 år siden, og indrømmer, at der ligesom dengang er en stor mangel på faktuel viden om, hvad der fungerer for udsatte unge.
- Derfor er jeg begejstret over de her små procentstigninger. Fordi der er ikke så mange andre eksempler på, at vi har formået at bryde den negative sociale arv, siger Henrik Dam Kristensen.
Kommuner skal selv bestemme - og betale
Kommunerne, der deltog i forsøget fik penge til at ansætte mentorer i et år. Forsøget sluttede i sommeren 2013. Siden har det været op til kommunerne, om de ville fortsætte.
Sådan vil det fortsat være, selvom evalueringen viser, at mentorer virker. Der kommer hverken en pose penge eller en lov, der pålægger kommunerne at bruge mentorer.
- I det øjeblik, jeg siger, at kommunerne skal have mentorer, så koster det en bondegård. Men jeg håber, at kommunerne læser evalueringen med interesse,” siger beskæftigelsesministeren.
Den udmelding er Jacob Bundsgaard (S) godt tilfreds med. Han er borgmester i Aarhus og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg
- Det er klart, at hvis der kommer et krav om, at alle kommuner skal oprette mentorindsatser, så er vi nødt til at se på økonomien. Men jeg glæder mig over, at ministeren giver plads til lokale prioriteringer, Jacob Bundsgaard.
Han siger, at rigtig mange kommuner i dag gør brug af mentorer til udsatte borgere - det kan være på ungdomsuddannelserne eller i beskæftigelsessystemet - mange steder med stor effekt.
- Jeg vil derfor anbefale, at kommunerne lærer af de gode eksempler. Men det er en lokal beslutning, hvordan man vil tilrettelægge indsatserne, og nogle steder har man måske valgt andre indsatser, som man ved, har effekt, siger Jacob Bundsgaard.
’Mentorstøtte til udsatte unge uden uddannelse og job’ blev gennemført 2012 - november 2013 sammen 13 jobcentre.
Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
2.593 unge deltog. 1.302 personer med mentor og 1.291 i kontrolgruppen uden mentor.
Cirka 4 %-point ekstra er kommet i uddannelse, en stigning fra 12 procent til 16 procent.
Den positive effekt er stærkest for:
Personer med under 4 i 9.klasseskaraktergennemsnit.
Personer hvor moderen (eller faderen) ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Personer, hvor moderens (eller faderens) bruttoindkomst ligger
under gennemsnittet i gruppen af unge i indsatsen.
Unge, der ikke de seneste 3 år inden indtrædelse.
i indsatsen har modtaget SU.
Kvinder samlet set.