Medlemmer af landets fagforeninger burde have forhøjet skattefradraget for deres kontingent.
Det mener 49,5 procent af vælgerne, viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk. Samtidig svarer 41 procent, at de er imod.
Ifølge en arbejdsmarkedsforsker er der ikke tale om nogen prangende opbakning til en af fagbevægelsens mærkesager.
- Det tyder ikke på en voldsom opbakning til at favorisere fagforeningerne og deres medlemmer. Det er jo nærmest 50-50. En stor del af befolkningen er ikke medlem af en fagforening, eller også er de medlem af en af de billige gule fagforeninger, og de mener ikke, at de traditionelle fagforeninger skal tilgodeses mere, siger Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Altinget.dk.
Det er særligt venstrefløjens vælgere, der er for forhøjede faglige fradrag, mens modstanden er udbredt blandt de blå partier - bortset fra Dansk Folkeparti.
Tidligere kunne lønmodtagerne få fradrag i skatten for hele deres fagforeningskontingent. Men i 2010 skar VK-regeringen og DF fradraget ned til maksimalt 3000 kr. om året som en del af genopretningspakken.
I de netop overståede finanslovforhandlinger forsøgte Enhedslisten at få hævet grænsen for skattefradraget til 6000 kr. om året, men det faldt til jorden, da regeringen indgik en aftale med Venstre og Konservative.
Udsigten til et forhøjet fradrag i årene, der kommer, er da også ringe, men Venstres tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke helt udelukke noget.
- Vi synes, det var rigtigt at begrænse fradraget til det nuværende beløb. Men det er ikke sådan, at det fradrag så er fredet i al fremtid. Det vigtige er, at der skal være en balance mellem arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer, når vi skal finde finansieringen til at drive velfærdssamfundet, siger Hjort Frederiksen til Altinget.dk.
En forhøjelse af fradraget til 6000 vil koste statskasse omkring 450 millioner kroner om året.
Newspaq