For første gang i flere år ser der ud til at være mulighed for reelle lønstigninger til de omkring 600.000 privatansatte, som skal have en ny overenskomst.
Men for et sted mellem 20 til 25 procent af dem, er det en gratis omgang.
De er ikke medlem af en af de fagforeninger, der forhandler resultatet hjem via overenskomsten - men nyder stadig godt af den, fordi aftalerne gælder for hele området.
Det viser en analyse, som LO har lavet. Den ser på, hvor mange af de privatansatte, der er medlem af de overenskomstbærende forbund.
”Det er usolidarisk. Når voksne og modne mennesker ikke spekulerer over, hvor indtægterne kommer fra, er det udtryk for en kombination af manglende solidaritet og sløseri,” siger debattør og 3F'er, Mattias Tesfaye.
Han mener, at forståelsen for, hvorfor man overhovedet har overenskomster, svinder.
”Rygterne om den danske models død er stærkt overdrevet. Men det er også klart, at det bør få nogle alarmklokker til at ringe, hvis man kigger på udviklingen. Det gælder ikke kun i fagbevægelsen, men også hos arbejdsgivere og særligt i regeringen,” siger Mattias Tesfaye.
"I princippet pænt"
Christian Lyhne Ibsen, der er Ph.d-stipendiat ved FAOS under København Universitet, drager en lignende konklusion.
”Det er i princippet meget pænt, men vi ved også, at tallet har været højere. Derfor kan man godt sige, at dansk fagbevægelse stadig er stærk, men der er en faldende repræsentation. På den måde kan man ad åre miste sin faglige styrke,” siger Christian Lyhne Ibsen.
En del af de personer, der ikke betaler til gildet, er ikke medlem af en fagforening. Andre vil være organiseret i de såkaldte gule fagforeninger.
”Man skal selvfølgelig huske på, at dem der står udenfor, måske slet ikke vil have goderne. Det er en vinkel, vi sjældent snakker om. Omvendt viser forskningen, at gruppen uden for ikke er særligt ideologisk, når det kommer til stykket,” siger Christian Lyhne Ibsen.
"Vælger at stå uden for"
Næstformanden i LO, der er hovedforbund for mange af de privatansatte, hedder Lizette Risgaard. Hun lægger ikke skjul på, at det stigende antal hoveder uden for de overenskomstbærende forbund udgør en udfordring.
”Det skal der ikke herske tvivl om. Når du skal arbejde på nogens vegne, så vil du gerne have, at de tager demokratisk del i den retning, man skal gå. De her 20-25 procent vælger at stå uden for indflydelse,” siger Lizette Risgaard.
Hun kan godt være bekymret for opbakningen til de overenskomstbærende forbund.
”Det er derfor, vi har sat oplysningskampagner i gang omkring værdien af overenskomstsystemet. Det gør vi, fordi rigtig mange lønmodtagere ikke ved, hvad en faglig organisation er eller har fået tilbuddet om at være medlem af en faglig organisation,” siger Lizette Risgaard.
Kommunikationskonsulent i Det Faglige Hus, Teddy Gehrke, kalder det "tendentiøst", hvis nogen beskylder medlemmerne af Det Faglige Hus for at undergrave overenskomstsystemet.
"LO-forbundene har et monopol på at forhandle områdeoverenskomster. Det er således ikke os, der har valgt at stå udenfor, men LO, der holder døren lukket. Vi har flere gange henvendt os til LO med henblik på at bære vores del af ansvaret på overenskomsterne, men har fået nej hver gang," lyder det i et skriftligt svar til Avisen.dk.
På baggrund af en analyse af nedenstående tal konkluderer LO, at et sted mellem 20 og 25 procent af de personer, der arbejder på LO/DA-området og således er omfattet af overenskomsten, ikke betaler til gildet.
De kan være medlem af de såkaldt gule fagforeninger eller stå helt uden for faglig organisering.
- Arbejder på LO/DA-området: 500.000 personer
- Øvrige overenskomster, der følger: 75.000 personer
- Arbejdsløse og andre med midlertidigt fravær: 75.000 personer
- I alt: 650.000 personer. Heraf er 500.000 medlemmer af LO-fagforbund