I stedet for bare at vende hovedet væk og passe sig selv vælger et stigende antal pædagoger, lærere og privatpersoner at gå til kommunen, hvis de har mistanke om, at et barn udsættes for omsorgssvigt eller overgreb.
En rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget til landets kommuner, viser, at antallet af de såkaldte underretninger i børnesager er steget med 41 pct. fra 2009 til 2011.
Lektor Karin Kildedal, Aalborg Universitet, er en af landets førende eksperter i familiesager, og hun ser to forklaringer på udviklingen:
Barnets reform fra 1. januar 2011 indskærpede fagpersoners særlige pligt til at underrette, og de seneste års massive mediefokus på misbrugssager har gjort privatpersoner mere årvågne.
- Det er positivt, at folk er blevet mere opmærksomme på børn, der ikke trives. Men det er til gengæld ikke positivt, at kommunerne ikke altid lever op til deres ansvar, siger Karin Kildedal
Hun henviser til blandt andet Rebild-sagen og Esbjergsagen, hvor kommunerne trods underretninger ikke i tide greb ind og stoppede seksuelle overgreb.
Karin Kildedal ser gerne et krav om, at socialrådgiverne skal have en diplomuddannelse for at arbejde med børn, så de blandt andet bliver trænede i at få børnene til at åbne sig.
14 kommuner svarer i Jyllands-Postens rundspørge, at de ikke har opgørelser over, hvordan antallet af underretninger udvikler sig. Det bekymrer socialminister Karen Hækkerup (S).
- Hvis de ikke ved, hvor mange underretninger der kommer ind, hvordan ved de så, hvordan der bliver fulgt op på dem, siger hun til Jyllands-Posten.