Til lyden af en detonerende selvmordsbombe har Somalias grundlovgivende forsamling overvældende stemt for nye retningslinier for deres land, der i årevis har været nedsunket i det, der er værre end kaos.
Den politiske overgang til en mere fleksibelt og velordnet samfund har taget lang tid og det betyder langt fra, at regeringens borgerkrig mod den islamitiske gruppe al-Shabaab er afsluttet.
Teksten, der skal styre Somalia, siger, at landet er muslimsk, men at der skal være religiøs frihed. Dog ikke mere end at missionere for andet end islam er forbudt. Skal de islamitiske kræfter med på grundloven er der ingen vej udenom et muslimsk samfund.
Helt let bliver opgaven ikke.
Med lov skal der styres
Koranen skal også være fundament for al lovgivning, men det betyder ikke nødvendigvis en streng fortolkning af skriftet på talibansk vis.
Der tales om ligestilling af kvinder ved offentlige institutioner, de skal være beskyttet imod sexchikane og diskrimination, om at forbyde omskæring af piger, abort er tilladt, hvis moderens liv er i fare, både mand og kvinde skal være enige om ægteskab dem imellem, brug af børn til arbejde og som soldater er forbudt, alle har ret til vand og sundhed.
Og så er der ytringsfrihed, ret til at forsamles og demonstrere, ret til at oprette fagforeninger og politiske partier, fremhæver Daily News fra Egypten. Ydermere skal der være uafhængige domstole og sikring af menneskerettigheder.
Stor opgave
Mange rettigheder er således sikret, men det fattige land får formentlig svært ved at opfylde dem. Faktisk er der flere rettigheder givet befolkningen end i mange andre landes grundlove.
Somalia Report rapporterede fredag fra en pressekonference med Sheikh Mohamed Hassan Omar, medlem af al-Shabaab, som er absolut imod at dødelige laver en lov som kun Gud kan skrive (Koranen).
”Jeg vil gerne bekræfte, at enhver der tog del i at skrive denne djævelske og kristne grundlov, især dem der godkendte den, dømmer al-Shabaab og a-Mujahidin Bevægelsen hermed til henrettelse. De vil være et mål hvor de end færdes.”
Mandat slut
Den 20. august udløbet FNs 8 år lange mandat til den såkaldte overgangsregering, der i perioder kun har eksisteret i hovedstaden Mogadishus lufthavn omringet af soldater fra Den Afrikanske Union uden forbindelse til resten af det enorme land.
Lederne i Somalia får travlt, hvis de skal nå at få samfundet på plads. Der skal vælges en ny præsident og et parlament inden deadline. Sidenhen skal oplægget til grundlov til en folkeafstemning, ellers duer den ikke som lov i land.
Parlamentet udpeges af et råd af ældre mænd, der i derefter peger på landets præsident. Således er der langt fra tale om et organ, der repræsenterer befolkningen.
Præsident Sharif Sheik Ahmed vil gerne fortsætte som Somalias leder. Han kritiseres dog af FNs folk, der skal vurdere forholdene.
Blandt kritikpunkter imod præsident Ahmed er sabotage af FNs kontrol, støtte til pirater, udbredt korruption, udnyttelse af landets kollaps og afpresning af donorer for at få mere bistand, skriver Daily News.
Ikke efter bogen
I henhold til VOA har FNs særlige udsending, Augustine Mahiga, udtalt bekymring efter rapporter om bestikkelse og intimidering i forbindelse med parlamentsposterne.
Udkastet til en grundlov var heftigt debatteret af forsamlingen i tre dage, men de havde sådan set ingen muligheder for at ændre på ordlyden.
Det kunne være en grund til, at 180 af de somaliske ledere, der var udpeget til at deltage i arbejdet, ikke mødte op. En anden kunne være deres personlige sikkerhed illustreret ved de to selvmordbombemænd, der forsøgte at angribe forsamlingen. Den ene blev skudt af sikkerhedsfolk.
FNs lykønskede Somalia med udkastet til en grundlov som en historisk begivenhed, der skal bringe overgangsmandatet frem imod nye institutioner i samfundet.
Uløste vanskeligheder
Det måske største problem for Somalia er at få fred i landet. Islamitiske al-Shabaab er drevet på flugt fra Mogadishu og Kenyanske tropper jager dem væk fra landenes fælles grænse og forfølger dem langt ind i landet.
Selv militært decimere vil de være en stærk faktor i det muslimske land og de vil fortsat være allierede med terrorgruppen al-Qaeda.
Udover det enorme antal sult- og tørkeflygtninge, der kræver stor opmærksomhed, er landet sådan set splittet. Provinsen Somaliland agerer som et selvstændigt land. Provinserne Puntland og Galmadug ligeledes.
Faktisk har Puntland i april vedtaget sin egen grundlov. Det er her de forhadte pirater holder til. Galmadug har sådan set lige valgt sin egen præsident, skriver dailymaverick.co.za fra Sydafrika.