Over en kvart million mennesker bukkede under som følge af tørke og sult på Afrikas Horn i 2010-12. Halvdelen af dem var børn under 5 år. Hele 4,6 procent af befolkningen og 10 procent af børnene i det centrale og sydlige Somalia døde af sult.
Der blev først erklæret officiel sult- og tørkekatastrofe i juli 2011, men problerne var mere end tydelige allerede i 2010. Mellem maj og august 2011 døde omkring 30.000 mennesker om måneden.
I hårdt ramte områder som omkring hovedstaden Mogadishu overlevede 17 procent af børnene ikke.
Hovedårsagen til det massive tab af menneskeliv var bortset fra tørke, politisk og organisatorisk kaos samt interne væbnede kampe.
Kritik
Katastrofen i Somalia sidste år vakte international bestyrtelse, men en af årsagerne til graden af lidelse og tab af menneskeliv var omverdenens langsomme reaktion på noget forudsigeligt, beretter FNs fødevareorganisation FAO i en analyse.
Som et totalt fejlslagent land i kaos var verden langsom til at reagere, og så var forholdene aldeles umulige for at få hjælp frem til de hårdest ramte områder af landet. Som følge af mangler steg priser for mad til højder, som fattige ikke kunne betale.
Regering
Somalia har i dag en regering, der har ingen eller ihvertfald meget lille indflydelse på udviklingen i landet. Men Hassan Seikh Mohamoud er udpeget som leder af sine fæller i landets magtfulde klaner. Uden en officiel struktur ville der ihvertfald ikke komme bistand.
At alt stadig ikke er fredeligt vidner et angreb på Somalias Højesteret i april begået af selvmordsbombere og bevæbnede ekstremister med 35 døde til følge. Dog er daglige kampe mellem sikkerhedsstyrker og al-Shabaab ophørt. Fordrivelsen af ekstremisterne førte til oprettelse af styret sidste år.
De store regioner af Somalia, nemlig Puntland og Somaliland, afviser overhovedet at være en del af landet og påberåber sig selvstændighed. Seikh Mohamoud kan siges at være leder af de dele af landet, hvor soldater fra Den Afrikanske Union har kontrol med forholdene.
Struktur
Somalia burde være rimeligt let at styre, fordi befolkningen er homogen etnisk set og alle taler samme sprog. Men enheden er kun på overfladen. Landet er opdelt mellem 500 forskellige klaner og underklaner, der kæmper for hver deres indflydelse, forklarer Economist.
Siden 1991, hvor Siad Barre blev styrtet, har der ingen rimeligt fungerende central myndighed været i Somalia; altså indtil 2012, hvor Hassan Sheikh Mohamud blev udpeget til at gøre forsøget. Således er der en grad af fred i landet, omend han på ingen måde kontrollerer udviklingen.
Opgaverne, der ligger på Sheikh Mohamouds bord, er ikke småting. Der skal skabes en grundlov, en nøgle for fordeling af magten landet, inddeling i regioner, et retsvæsen, et valgsystem og samtidig skal islamitiske ekstremister holdes i skak. Internationale donorer (som Danmark) kræver tilmed sociale forandringer som sikring af kvinders rettigheder.
Soldater
Forsøget på at holde styr på Somalia sker under opsyn af FN, hvis Sikkerhedsråd først i maj enstemmigt forlængede sin hjælpemission i et kalenderår (kaldet UNSOM). Meningen er at koordinere den omfattende hjælp til et land uden en samlende struktur.
Somalia har intet fungerende retsvæsen, rædselsfulde forhold for menneskerettigheder, jævnlig terror og dele af landet i løsrivelse eller under kontrol af islamisterne al-Shabaab. Og så er der de ofte omtalte pirater ud for kysten.
Den Afrikanske Union har siden 2007 haft mandat til at holde ro i landet, og deres mandat er atter blevet fornyet. Tropperne kommer fra nabolandene Uganda, Kenya og Etiopien.
Som en del af forsøget på at stoppe intern vold har der siden 1992 været våbenembargo mod Somalia. Den er nu ophævet af FN, for at den svage centrale regering kan forsvare sig imod ekstremister.
Bistand
Internationale donorer under ledelse af Storbritannien og Somalias præsident Hassan Seikh Mohamoud har netop været til donorkonference i London, hvor der samlet blev lovet over halvanden milliard kr. i ny bistand fra omkring 50 lande og internationale organisationer.
Danmark mener også, at der sker fremskridt i Somalia efter en snes år med kaotiske forhold. Landet er nærmest blevet symbol på begrebet en “fejlslagen” nation. Udenrigsminister Søvndal og udviklingsminister Friis Bach har da også bevilliget yderligere 75 millioner kr. i bistand til landet.
Den danske 2012-14 ramme for støtte til Somalia overgår 650 millioner kr. Disse penge går hovedsagelig til kystbevogning i kampen imod pirater og til den fredsbevarende militære indsat fra Den Afrikanske Union (AMISOM), der forsøger at holde styr på det urolige land.
Særligt fokuseret på sikkerhed imod islamister har USA investeret langt over en milliard dollars udenfor donorkonferencen.
Sultdød
At 4,6 procent af befolkningen i områder af Somalia døde er højt for en sultkatastrofe, har tidsskriftet Economist beregnet sig frem til. Siden år 1900 har der været 35 store af slagsen med over 70 millioner mennesker som ofre.
Omkring halvdelen af disse mange dødsfald skyldes delvis menneskeskabte tilstande, der medførte sult og massedød. Blandt dem var Kinas “Store spring fremad” i 1958-62, der kostede 30 millioner liv. Også Stalins kollektivisering af landbruget i Sovjetunionen i 1920-30 var kostbare i Ukraine og Kazakhstan.
Sultkatastrofer sker ikke mere i disse lande, fordi de har fået styr på deres fødevareplanlægning. Nu om stunder rammer problemerne i svagt udviklede lande i Afrika og ikke i Asien. Ofte er det politik, der udløser kriser som Etiopiens i 1983-85 og Sudan i 1998, skriver bladet.
I perioden 2010-12 var der tørke på hele Afrikas Horn, men sultkatastrofen ramte Somalia hårdest, fordi landet ikke havde en fungerende regering og var fejlslagen som nation.