Rekordmange har stemt om den nye overenskomst, hvis skæbne bliver afgjort torsdag.
Det melder HK Handel, der repræsenterer ansatte i butikker, på kontorer og lagre.
40,1 procent af 37.452 HK'ere, der har stemmeret, har givet deres mening til kende. Ved den seneste overenskomst i 2014 var det blot 13 procent, der stemte. På grund af mange studiejob har HK Handel normalt en lav stemmeprocent. I 2014 var den blot på 13 procent.
Formand for HK Handel Per Tønnesen glæder sig over temmeprocenten.
- Det er et resultat, der overgår vores forventninger, og det viser, at der er stor interesse for arbejdsvilkår og lønforhold ude på arbejdspladserne. Samtidig sender en høj stemmeprocent et vigtigt signal til arbejdsgiverne om, at medlemmerne engagerer sig og tager stilling til deres løn- og arbejdsvilkår i de kommende tre år, siger Per Tønnesen.
Stemmeprocenter siden 1993, hvor HK overgik til godkendelse af overenskomstresultater ved urafstemning:
2014: 13,0 procent.
2012: 21,3.
2010: 21,2.
2007: 26,6.
2004: 27,6.
2000: 38,5.
1997: 32,9.
1993: 37,8.
Spænding om resultat
Et nej til overenskomsten kan udløse en storkonflikt. Det er ikke sket siden 1998. Men denne gang har der været en omfattende nej-kampagne. Nej-sigerne har blandt andet kritiseret, at den nye aftale kan resultere i en arbejdsuge på 42 timer. Det skyldes, at arbejdsgivere kan få ret til at varsle overarbejde med en time om dagen.
Stemmeprocenten er også afgørende for resultatet. For hvis mere end 40 procent stemmer, bliver afstemningen afgjort af et flertal. Er stemmeprocenten under 40, skal 25 procent af alle stemmeberettigede have stemt nej for at forkaste forslaget til en ny overenskomst.
Også Dansk Elforbund og Teknisk Landsforbund melder om høj stemmedeltagelse. Det siger de to forbund til DR.
- Det ser rigtig godt ud. Vi har fordoblet vores stemmeprocent siden sidste afstemning for tre år siden, fortæller Jørgen Juul Rasmussen, der er formand for Dansk Elforbund, til DR Nyheder.