Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik.
Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder.
Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika.
Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.
DET ER NÆRMEST blevet en ond cirkel. Først starter Martin Henriksen debatten om danskhed ved at udstille alle ikke-vestlige som udanske, og derefter træder ghettoens dronning Zenia Stampe frem og forsvarer dem, imens de fleste af de mennesker, der bliver udstillet som udanske, ser på showet med deres tyrkiske te i hånden, popcorn på bordet, mens de griner højt.
Når der har gået lidt tid, bliver det vist Naser Khaders tur til at udtale sig, og derefter sendes stafetten videre til den danske udgave af Trump, Pernille Vermund, som så skynder sig at tale om de danske værdier uden at nævne, hvad de danske værdier egentlig er, hvad de indebærer, og hvor mange der er.
EN BARNLIG DISKUSSION bliver så stor, at alle andre politikere til sidst blander sig og priser sammenhold og fællesskab, som om det kun er i den latterlige danskhedsdiskussion, vi har brug for sammenhold.
Der laves hashtags og kampagner, og alle danskerne med den ”rigtige” oprindelse filosoferer og diskuterer – men de fleste muslimer eller ikke-vestlige indvandrere fortsætter med at leve, som de hidtil har gjort.
Tilbage står politikerne, der gør alt, hvad de kan for at dramatisere og udtrykke medlidenhed, som om diskussionen om ”danske værdier” skulle være det største problem i Danmark.
MEN HVAD NYTTER DISSE VÆRDIER, der følger med den guddommelige danskhed, når jeg i dette alt for fantastisk fungerende land møder patienter og ældre, der har dårlig livskvalitet, er dårligt ernærede og mangler pleje?
Hvad med de udsatte borgernes ret i dette samfund? Eller unge, hvis mulighed for at tage mere end én uddannelse er blevet indskrænket?
Når det kommer til integrationsdebatten, er politikerne vældigt aktive og effektive og kan næsten ikke vente med at kaste mudder mod hinanden. Men den uværdige pleje, fru Jensen får i sit hjem, selv om hun er 100 procent dansk med alle danske værdier inkluderet i pakken, er der ikke nogen, der taler om.
Stiller man spørgsmålet til Martin Henriksen eller Pernille Vermund, så er det muslimernes skyld, at fru Jensen ligger med et fyldt ble i sin seng i otte timer. Pengene går til muslimerne, og derfor skal de udvises, så pengene kan bruges på fru Jensen.
Men det er godt nok mærkeligt, for selv om antallet af asylansøgere er mindsket drastisk, og mange får inddraget deres opholdstilladelse, så bliver de penge, der er sparet på udlændinge og asylansøgere, altid ved med at udeblive hos sundhedsvæsenet og fru Jensens pleje.
FRU JENSEN HAR VÆRET DANSK I GENERATIONER. Man må antage, at hun også har levet op til alle de danske værdier. Men når hun alligevel ikke får den nødvendige hjælp og tvinges til at vente flere timer på at komme på toilettet, forladt i sin seng med masser af smertefulde tryksår på balderne på grund af manglende pleje og behandling - hvad nytter det så at være stolt af sin danskhed og de værdier, som politikerne oven i købet har så svært ved at definere?
Omvendt synes jeg, der bringes skam over danskheden, når jeg ser de ældre bede til Gud for at dø og befri sig fra lidelsesfulde liv.
JEG ER PERSONLIGT LIGEGLAD med debatten og diskussionen om mennesker som mig, fordi vi har en anden herkomst, farve og rødder. Men jeg synes, det er en bekymrende udvikling, at man ikke hører en lige så heftig politisk debat om sundhedsvæsenet, manglende pleje af ældre eller forbedringer af velfærden, som man gør om indvandrernes livsstil og valg af bopælssted.
Og det værste er, at danskerne belønner alle dem, der trækker udlændingekortet frem.
Tænk, at Danmarks demokrati er nået dertil, at udlændingedebatten er blevet politikernes nye trend.
Mens debatten foregår, bliver muslimerne ved med at leve, som de gør. Og Pernille Vermund, som ikke har nogen politik, nærmer sig spærregrænsen og Christiansborgs døre – for hun vil også gerne forsynes af de skattepenge, som allerede nu mangler på velfærden og hos fru Jensen.
Tak Danmark
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.