Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
MÅSKE ER magtesløsheden vores største samfundsproblem herhjemme.
Og for at det ikke skal ses som et luksusproblem, tilføjer jeg dette – herhjemme! For alle anstændige mennesker kan se, at sulten i det tørkeramte Somalia eller myrderierne i Syrien er problemer af en helt anden kategori.
Men det ændrer jo ikke ved det faktum, at selv det globalt set, materielt ”forkælede” samfund har sine egne, indre og ydre kampe.
MAGTESLØSHEDEN HAR mange nuancer. Særlig styg for taberne i det moderne, globale, kapitalistiske samfund – kontanthjælpsmodtagerne. Mens uligheden øges, må de stedse og i stigende opfang lytte til, at de skal holdes på sultegrænsen for at vores velfærdssamfund kan overleve.
Man kan vende og dreje retorikken og snakke op og ned ad stolper, stikke det ene ” … det var ikke det, vi mente … ” efter det andet – de fattigste af de fattigste kan kun forstå nedskæringerne på én måde: Arbejdsløshed er også skabt af dovenskab. Så når landmænd og gartnere tyr til østeuropæisk arbejdsplads, er det så at sige ikke med vilje. De gør det, fordi danskerne ikke gider.
DEN TAXIBRANCHE, jeg selv lever i og af til dagligt, er nærmest et studie i oplevet magtesløshed.
Der bliver ellers sat ild til retfærdighedens fakkel i disse år. Der skrues op for strafferammerne.
Men... Når det kommer til taxi-folket, gælder lovlydigheden ikke som beskyttelse. For den branche er et forældet, gammeldags monopol. Det siger politikerne og sportsdanserne Joachim B. Olsen og Rasmus Jarlov selv.
Og herefter gennemfører de deres eget ungdomsoprør og kører med, hvem fanden, der passer dem. Uanset lovgivning og byretsdomme mod UBER-chaufførerne
MENINGSLØSHEDEN RAMTE storbønderne, der shanghajede begrebet bæredygtighed og skabte foreningen Bæredygtigt Landbrug.
Det lyder jo så grønt som firekløverne på græsmarken. I realiteten var der tale om det dygtigste, erhvervspolitiske lobby-arbejde i nyere tid. Siden miljølovgivningen blev skærpet under ikke mindst Svend Auken og helt frem til sidste folketingsvalg, arbejdede storbønderne for at påpege de urimelige, konkurrenceforvridende regler for dansk landbrug.
Næppe kom Løkkeregeringen til, før landbrugslobbyen kunne færdiggøre en lovgivning, som på en gang påstår, at kunne øge bruges af kvælstof og gøre Danmark grønnere.
Sidenhen har der vist sig et meget uskønt billede af skeptiske embedsmænd, der blev overhørt og forskere i tæt samarbejde med landbrugserhvervet.
SÅ NU står vi tilbage med et landbrug, der lyser som klingende mønt og slagsvin, der strutter af penicillin. Det sidste er ikke bare et ondskabsfuldt angreb på den gode, danske landmand. I den forløbne uge kunne vi høre, at ikke mindre end 88 pct. af de danske svinebesætninger er inficeret med MRSA – bakterier, som er modstandsdygtige mod en række antibiotika. Der tegner sig så megen brug af medicin landbruget, at det med tiden kan være svært at behandle mennesker, når bakterierne overføres til os.
Et overmåde dekadent billede af moderne fødevareproduktion: Det går så hurtigt med produktiviteten, at det bliver farligt at spise kødet fra landbrugs-industrien.
Så rammer magtesløsheden igen.
Men så trækker jeg i nødbremsen!
Følelsen af magtesløshed er en slags sygdom i sig selv.
MEN ET kig på historien må kunne skab lidt lys for enden af den tunnel, som ganske almindelige borgere, forbrugere – og vælgere kigger ind i.
Det var jo ikke fortvivlet revolution, der førte arbejderne gennem den store lockout i slutningen af 1890’erne. Det var solidaritet og sammenholdet i den gryende fagbevægelse.
Det var ikke et statskup, som fjernede den udemokratiske Estrup-regime i 1901 eller en voldelig klassekamp, der skabte grundlaget for Stauning og velfærdssamfundet.
Det var snarere det jernhårde arbejde for at give de uprivilegerede klasser selvværd – et selvværd, som førte til den reelle magt.
HVORFOR SKULLE denne anstændige kamp mod magtesløsheden dog ikke kunne bruges igen. – for eksempel i forbrugerkampen.
Den enkle parole er: Hvis landbruget fremstiller billige fødevarer, som giver et sygt produktionsmiljø, så lad os da stoppe med at købe – ja, lortet må vel være et velvalgt udtryk.
Lad os fokusere på leverandører, der kan levere kød fra en produktion uden MRSA.
Prisen er et problem for de virkeligt fattige i vores samfund. Det erkender jeg. Men den store, brede middelstand kan gå forud ved simpelthen at spise mindre kød.
Jeg taler ikke om en ”hellig” vegetarisme. Jeg støtter og efterlever selv, at spise mindre kød for så at købe det gode, når jeg endeligt gør det.
DET FANTASTISKE er, at denne ”kamp” virker, når vi tager os sammen. Detailhandlen er langsomt, men sikkert ved at lade økologi og anstændighed få hovedpladsen ved køledisk og i grøntafdelingerne. Burhønseæggene og industri-mælken er på vej ud – kvalitet i fødevarer er blevet en folkelig sportsgren.
Lad os dog smide mindreværdet og tage magten, hvor vi har mulighed for det.
Også ved køledisken!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.