Praktik og samtaler med studerende på de videregående uddannelser.
Det er nogle af de ting, som Dansk Industri gerne ser indført på de gymnasiale uddannelser.
Årsagen er, at en undersøgelse i Jyllands-Posten i dag viser, at omkring halvdelen af gymnasieeleverne i 3.G. ikke ved, hvad de vil læse efter gymnasietiden.
Det er fordi mange af dem aldrig har besøgt et studie eller en arbejdsplads, mener DI.
"Gymnasierne er som beskyttede værksteder, hvor de unge har meget lidt berøring med det omgivne samfund. Man kan godt få studenterhuen på og stort set aldrig have besøgt en videregående uddannelse eller været på arbejdsmarkedet. Derfor kommer det også som et chok for mange, at "hvad nu?", når de har fået huen på," siger politisk forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhoff, til Newspaq.
Hun mener derfor, at praktik eller besøg hos de videregående uddannelser vil kunne hjælpe de unge til at vælgere hurtigere og mere rigtigt.
"Hvis man vil være maskiningeniør, lærer eller læse kemi, hvordan gør man så det? Her vil det være godt at besøge studierne som en del af sin gymnasietid, og tale med unge, som er i gang med uddannelsen," siger hun, der også foreslår praktikforløb i en virksomhed.
"Det behøver jo ikke nødvendigvis være så lang tid, men det vil hjælpe den unge til at finde ud af - inden de bliver studenter - er det her noget for mig?," siger Charlotte Rønhoff.
Konsekvensen af de mange uafklarede unge færre penge i statskassen.
"Det fører jo til, at de unge tager et eller flere sabbatår i søgen efter svar på, hvad de vil. De betyder, at de er noget ældre, når de endelig bliver færdige og dermed får de færre år på arbejdsmarkedet," siger DI-chefen.