- På 100 folkeskoler er det mere end hver femte elev, der ikke består dansk og matematik.
- De hårdest ramte skoler ligger primært i Syd- og Vestsjælland og en række jyske landkommuner.
- Knap hver fjerde elev fra de fattigste 20 procent af familierne bestod ikke begge fag i 2025.
- Den nye regering vil målrette et fagligt løft til de 100 mest udfordrede skoler.
På landsplan var det hver niende folkeskoleelev, der ikke bestod både dansk og matematik, da 9. klasse havde afgangsprøver i 2025. Men bag det tal gemmer sig en virkelighed, der ser meget forskellig ud, alt efter hvilken skole, barnet går i, og hvilken kommune man bor i.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.
Er hårdest ramt
De 100 folkeskoler, hvor flest elever ikke består dansk og matematik, ligger ikke spredt jævnt ud over Danmark. De koncentrerer sig i landdistrikter, særligt i Syd- og Vestsjælland og i en række kommuner på den københavnske vestegn.
- Der er enorme forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange elever der går på de mest trængte skoler. Selv inden for et relativt begrænset geografisk område som hovedstadsområdet er det nærmest nat og dag, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE.
På de 100 mest udfordrede skoler er det mere end hver femte elev, der ikke består begge fag.
Fattigdom spiller ind
Analysen viser også en tydelig sammenhæng mellem familieøkonomi og faglige resultater.
Mens det på landsplan er hver niende elev, der ikke består dansk og matematik, gælder det knap hver fjerde elev fra de fattigste 20 procent af familierne.
- Det bliver sværere og sværere at klare sig i folkeskolen, hvis du kommer fra et fattigt eller uddannelsesfremmed hjem. Den negative sociale arv i skolesystemet bliver kraftigere i disse år, siger Troels Lund Jensen.
Og det kan ses på kortet: I kommuner med mange lavindkomstfamilier er der samtidig en høj andel af elever, der ikke består.
Regeringens løft
Den nye regering har annonceret, at den vil målrette et fagligt løft til de 100 mest udfordrede folkeskoler, og ifølge AE-analysen vil det især komme landkommuner til gavn.
- Folkeskolens faglige udfordring ser forskellig ud fra kommune til kommune og skole til skole. Derfor giver det god mening, at der nu bliver sat målrettet ind på de skoler, hvor udfordringerne er allerstørst, siger Troels Lund Jensen.