Danskerne lader naboen slå børnene i fred

Næsten en tredjedel af os vil ikke reagere, hvis vi opdager, at naboen giver ungerne en flad. Børns Vilkår er forundret og bekymret.
Revselsesretten blev afskaffet i 1997, men det afholder ikke alle forældre fra at daske ungen en flad i ny og næ.
Revselsesretten blev afskaffet i 1997, men det afholder ikke alle forældre fra at daske ungen en flad i ny og næ. Foto: Modelfoto: Anders Brohus / POLFOTO

Fordommen om en dansker er sådan en, der gemmer sig bag sin ligusterhæk og parcelhusets fire vægge. Og sådan foretrækker de fleste også at forholde sig i forhold til naboens børneopdragelse - også selvom den består af voldelig afstraffelse.

Det skriver 24Timer. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Børns Vilkår og Beboerbladet er det kun omkring seks procent af de adspurgte, der ville kontakte kommunen, hvis de opdager, at naboen eller andre giver sine børn en lussing.

Det bekymrer Bente Boserup, der er chef for Børnetelefonen i Børns Vilkår.

"Det er alvorligt, at voksne ikke bliver bekymrede, når de ser et barn få en lussing. Og det betyder, at der er for mange børn, der får slag, som kunne være forhindret, hvis man havde grebet ind i tide," siger hun til avisen.

Også børnepsykolog Poul Nissen er alarmeret over tallene. Vold i opdragelsen kan nemlig være skadeligt på meget lang sigt, og forskning viser, at der skal 2,9 gode oplevelser til at opveje for en dårlig i barndommen, siger han.

"En lussing er et tillidsbrud og en måde at signalere til barnet, at det ikke er noget værd," siger han.

Bente Boserup opfordrer voksne til ikke at se igennem fingre med, at folk giver deres børn en flad.

"Man har som forælder overskredet en usynlig grænse, når man slår sit barn. Ofte ved forældrene godt, at det, de gør, er forkert, og derfor er det vigtigt, at de får hjælp. De skal lære at reagere på en anden måde," siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.