Rigtige mødre bruger al deres tid på deres børn. En ny norm breder sig, siger ekspert. Men tendensen er ikke kun positiv, siger Børnerådet
De læser lektier med børnene, sørger for regelmæssige legeaftaler, mødes med de andre forældre ved hyppige sociale arrangementer, henter børnene senest klokken 15 og har sundt hjemmebag klar.
I de mest velstillede danske hjem er tid med børnene blevet det nye statussymbol, og det er især mødrene, som bruger tiden. Det har mærkbare konsekvenser for både familielivet og moderens arbejdsliv.
Det viser en ph.d.-afhandling, som Dil Bach fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har skrevet.
"Det lægger et enormt pres på familier, hvor moren ikke bare kan eller vil opgive sit job eller gå på deltid," siger Dil Bach til Avisen.dk.
I forbindelse med sin afhandling har hun fulgt en række velstående familier nord for København. Her valgte mødrene at sætte deres ellers spændende karrierer på stand-by for at hellige sig børnene og sikre deres opvækst bedst muligt.
De mødre, der havde svært ved at leve op til normerne, blev set som underskudsagtige og som ude af stand til at træffe de rigtige valg for deres børns skyld.
"Det er jo ikke alle, der har det valg, at de bare kan gå hjemme eller gå ned i tid," siger Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen.
"Det er heller ikke alle, der har lyst. Og undersøgelsen viser, at der finder en gradvis udstødelse sted af de familier, som ikke lever op til normerne. I en tid, hvor vi hylder mangfoldigheden og virkelig får brug for at kunne bevæge os i mange kulturer og normer, er det et problem," siger hun.
Mere generel tendens
Dil Bach er overrasket over, hvor meget tid og hvor mange ressourcer familierne brugte på børnene.
"Selv de mødre, der havde valgt at gå hjemme og havde au-pair, havde travlt. Det sociale fylder rigtig meget, og mødrene vil sikre sig, at børnene intellektuelt og socialt får de bedste muligheder. Derfor forventes det også, at man som forælder naturligvis deltager i de - mange - fælles arrangementer. At lade være er en smule suspekt," siger hun.
Ifølge Dil Bach kan undersøgelsens resultater bruges bredere end bare i forhold til en lille gruppe familier i den nordsjællandske kommune. For meget tyder på , at denne gruppe er toneangivende og faktisk med til at forstærke tendenser, der er mere generelt udbredte i samfundet.
"Hvis travlhed fik dem til at opponere mod den store forældreinvolvering, blev der nemt set lidt ned på dem. Ikke meget demonstrativt, men det skinnede igennem, at de traf et moralsk forkert valg ved ikke at dedikere en stor del af deres liv til børnene," siger Dil Bach.
Hårde krav
Hun nævner flere eksempler:
• En mor kunne ikke som de andre mødre lade være med at arbejde på fuld tid, for hun var familiens hovedforsørger. Hun lavede ikke legeaftaler for sit barn hjemme hos sig selv, for det var pinligt, at resterne af morgenmaden stadig kunne stå fremme.
• I børnehaven blev en madordning diskuteret. En mor, som var presset på tid, var stærk tilhænger af ordningen, fordi hun havde svært ved at nå at sørge for madpakker. Hun turde ikke sige det, for det ville blive set som underskudsagtigt af de andre forældre.
• Forældre, der gav udtryk for, at de mange sociale arrangementer med og uden børn tog for meget tid, blev mødt med moralsk misbilligelse. Det lå i luften, at 'sådan noget skulle man have tænkt over, før man valgte at få børn'.
"Forældrene gør alt det her i allerbedste mening. De vil gerne gøre det bedst mulige for deres børn, og de mener også, at de mange sociale arrangementer er med til at styrke sammenholdet og dermed børnenes trivsel ud fra en idé om, at kendskab fører til venskab. Men i nogle tilfælde fører det til det modsatte," konstaterer Dil Bach.
Social udstødelse
I Børnerådet understreger formand Lisbeth Zornig Andersen, at det som udgangspunkt er godt for børnene, at forældrene bruger meget tid med dem.
"Når vi spørger vores børnepanel med 2.000 børn, så er det, de ønsker sig allermest, mere tid med mor og far. Så hvis du spørger, om flere forældre burde bruge tid med deres børn, så er svaret ja," siger hun.
Alligevel er hun ikke udelt begejstret for tanken om, at normerne fra Nordsjælland skal brede sig. Og Lisbeth Zornig Andersen tilføjer, at børnene i nogle tilfælde også risikerer at blive omklamrede af deres forældre, der ofrer så meget for dem.
"Børn har også brug for at være sig selv og for selv at vælge legekammerater, som ikke nødvendigvis er nøje udvalgt af deres forældre," siger hun.
Krav om mere tid
Børnerådets formand opfordrer den nye regering til at kigge på de anbefalinger fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, som VK-regeringen nedsatte i 2005. Den kom med i alt 37 anbefalinger, som skulle gøre det lettere for familierne at kombinere arbejde og familieliv.
"Kun to af dem er blevet gennemført, og det har været de mest symbolske af dem - som en pris til virksomheder med en familievenlig politik. De forslag, der virkelig vil batte noget - for eksempel en tidsbank, hvor man kan arbejde meget i en periode og sætte ind på kontoen og bruge opsparingen i andre perioder - mangler vi stadig."
I mellemtiden mener Dil Bach, at institutioner og forældre skal tænke over, hvor mange sociale arrangementer, de binder familierne op på.
"De er jo godt nok frivillige, men det er de så ikke alligevel, for der ligger en forventning om, at man deltager - også fra børnene, der jo bliver kede af det, hvis de ikke kan være med til det, deres kammerater taler om. Og det kan altså være et stort pres at lægge på mange familier og ofte ret unødvendigt." siger hun.