Blogger og EU-politiker: Vi har vundet en vigtig sejr mod social dumping
Efter et års forhandlinger vedtog vi i går en pakke, som vil sikre medlemslandene bedre muligheder for at kræve ordentlige forhold for udstationerede arbejdere og imødegå social dumping.

Af Rina Ronja Kari
SE ALLE BLOGINDLÆG

DET ER IKKE SÅ TIT det sker, men i går vandt vi en vigtig sejr i EU-parlamentet! Det skete i EU’s beskæftigelsesudvalg, hvor vi stemte om udvalgets holdning til EU’s nye udstationeringsdirektiv.

Udstationeringsdirektivet handler om reglerne for arbejdere, som er ansat i et land og arbejder i et andet. Altså for for eksempel håndværkere, der er ansat i et polsk firma, men udfører arbejde i Danmark.

Med EU’s indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed er der fulgt en situation, hvor ansatte bliver flyttet til andre lande til rigtig dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det har ført til massiv social dumping, altså pres nedad på vilkårene, som mange også mærker i hverdagen på deres byggeplads, i førerhuset i lastbilen eller andre steder på arbejdsmarkedet.

Når medlemslandene eller fagbevægelsen forsøger at imødegå det ved at kræve ordentlige forhold for udstationerede arbejdere med lovgivning eller faglig kamp, så kommer de hurtigt på kant med det indre markeds regler. Og så kan EU-domstolen dømme tiltagene ulovlige, som vi for eksempel så i den såkaldte Laval-dom fra 2007.

UDSTATIONERINGSDIREKTIVET er EU-kommissionens forsøg på at lave klarere regler på det område. Desværre var der en lang række ting i Kommissionens oprindelige udspil, som ville svække muligheden for at stoppe social dumping. Og dertil blev det så mødt af en massiv offensiv fra arbejdsgivernes lobbyorganistioner og højrefløjen i parlamentet, som ville lave ændringsforslag, der gjorde det endnu dårligere.

Men i går fik vi efter et års forhandlinger flertallet i udvalget med på at foreslå en samlet pakke af forslag, som vil give medlemslandene bedre mulighed for at kræve ordentlige forhold for udstationerede arbejdere, og for at imødegå social dumping.

Det er super vigtigt, for det er ret sandsynligt, at der bliver lyttet til beskæftigelsesudvalgets indstilling, når det samlede EU-parlament skal behandle forslaget!

Vikarer, underleverandører og lønbegreb

Jeg har som det eneste danske parlamentsmedlem siddet med i forhandlingerne hele vejen igennem, så jeg tænker, at jeg lige vil bruge lidt tid på at forklare indholdet i vores pakke:

Lønbegreb: Et af problemerne i Kommissionens oprindelige forslag var, at det såkaldte lønbegreb var fjernet. Det betød, at man fjernede medlemslandenes ret til at definere, hvad der hører ind under begrebet løn – altså minimumsløn, overarbejdsbetaling, nattillæg og så videre. Det har vi fået skrevet ind igen, og det er super vigtigt. Det er helt afgørende for den danske model, at vi selv kan bestemme, hvad lønnen dækker over.

Vikarer: Et andet stort problem var, at Kommissionen foreslog, at nationale og udstationerede vikarer ikke længere måtte ligestilles. Altså at vi for eksempel i Danmark ikke måtte kræve samme løn- og arbejdsvilkår for polske vikarer, som arbejder i Danmark, som vi gør for danske vikarer. Men vi har fået skrevet ind, at vi fra parlamentets side selvfølgelig mener, at man skal kunne ligestille vikarerne.

Underleverandører: Derudover har vi fået skrevet ind, at der også kan stilles krav til underleverandører. Det vil for eksempel få betydning, hvis du har en virksomhed, der arbejder i Danmark, og som hyrer underleverandører ind – for eksempel som vi har set på metrobyggeriet i København. Der har vi nu fået ret til at kræve, at de ansatte, der bliver hyret ind gennem underleverandøren, skal arbejde på samme vilkår som de danske arbejdere.

Derudover har vi fået udvidet reglerne, så medlemslandene har ret til ikke bare at kræve mindsteløn til udstationerede arbejdere, men overenskomstmæssige lønninger.

Det nytter at kæmpe

Helt grundlæggende har vi altså kæmpet for medlemslandenes ret til at forsvare alle de arbejdstagere, der arbejder i deres land – og kræve samme vilkår for dem – uanset hvor de kommer fra.

I den kamp er vi i går kommet et vigtigt skridt i den rigtige retning, ikke mindst på grund af et stort pres fra dansk og europæisk fagbevægelse.

Selvfølgelig løser vi ikke problemet med social dumping, for der er jo stadig den grundlæggende konflikt mellem det indre marked og arbejdstagernes rettigheder. Men vi har vundet en vigtig delsejr.

Kommissionens forslag til det nye direktiv skal både behandles af det samlede EU-parlament og af Rådet, så på den måde er der langt igen, før det bliver til egentlig lovgivning. Så der er stadig al mulig grund til at opretholde presset fra fagbevægelsens side.

Men Beskæftigelsesudvalgets indstilling får stor betydning for, hvordan parlamentet vil behandle det. Det viser, at det nytter at kæmpe!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.