Nicolai Bentsen er scenetekniker og fællestilidsmand for 3F ´erne på Det Kongelige Teater. Han er født på vestegnen - helt nøjagtigt i Rødovre, men har boet det meste af sit liv i København.
Nicolai Bentsen er far til et barn med autisme, og én til der er lige så unormal som alle andre. Han skriver om fællesskaber og fortællinger mellem mennesker. På arbejdspladser og på fodboldstadions, men aldrig ud fra fokusgrupper. Der vil både være indlæg præget af håbløs nostalgi, samt nye udviklinger og tendenser så længe, at disse foregår i øjenhøjde. Samfundsforhold, overenskomstforhold og alle livets besværlige forhold.
DET ER IKKE LET at være regering.
Der var råd til historiske skattelettelser. Men der er ikke plads til lønstigninger i det offentlige som matcher den forventede fremgang i det private. Det er ikke let at forklare, hvorfor der stadig skal være to procents-besparelser, omprioriteringsbidrag og produktivitetskrav på den anden side af krisen.
Man skal have særlige talenter, når danskerne skal overbevises om, at der ikke er råd til rimelige overenskomster. Vi har en historisk høj beskæftigelse, en bomstærk økonomi, vækst og konkurrenceevne. Og det er slet ikke let.
DET ER HELLER IKKE LET at forklare, hvorfor der måske kommer en storkonflikt. Hvorfor lærerne ikke kan få en forhandlet arbejdstidsaftale - som alle andre på arbejdsmarkedet har.
Hvorfor man ikke kan få betalt frokostpause, hvis den kan afbrydes. Ligesom man altid har haft. Eller hvorfor man ikke skal have del i fremgangen - ligesom de privatansatte får?
Hvem skal forklare børnene hvorfor vuggestuen lukker? Eller forældrene hvorfor skolen er aflyst? Eller pendlerne hvorfor togene stopper? Hvis man bare gerne vil passe sit arbejde med børn, unge og gamle, er det ikke let først at blive kaldt grådig, og så bagefter nægtet at udføre sit arbejde.
DET ER HELLER IKKE LET, at være den danske model, når lovgiverne og arbejdsgiverne er de samme. Og de endda har tydelige problemer ved at adskille de to roller. Og så er det ikke let at være den offentlige sektor med den Moderniseringsstyrelse, vi har.
Det er heller ikke let at være Moderniseringsstyrelse. Det gik lige så fint med, at total forandre den offentlige sektor i smug. Helt uden nogen form for debat eller ansvarlige som skulle stå på mål for galskaben. Nu er man pludselig ophøjet til eget ministerium - med egen synlige minister.
Og så er det ikke let at være Sophie Løhde med de fagforeninger, vi har.
Og det er ikke let at være fagforening med de medlemmer, man har. Når man ikke gør noget, gør man alt for lidt. Og når man endelig gør noget, gør man alt for meget. Det er ikke let at være nogen!
DET ER IKKE LET at være statsminister, og ikke kunne få sin politik gennemført, fordi vælgerne hellere vil have velfærd end skattelettelser. Og det er ikke let at være i regering, hvis man samtidig vil være i opposition. Og det er svært at være opposition, når nu man hellere vil være i regering. Og ALT handler pludselig om konflikt.
Så er det bare ikke let at være spindoktor, og alt skal sælges i dem og os. By og land... og de skide københavnere! Det svinger ligesom ikke rigtig på samme måde i gadekæret, når kommunen nu lukker landsbyens eneste daginstitution.
DET BLIVER PLUDSELIG svært at være politisk kommentator. Og det var jo faktisk noget af det, som før var let. Men det er sgu svært at skulle levere analyser om overenskomster og konflikt, når man faktisk ikke aner noget om det, og hellere vil tale om ghettoudspil. Det er ikke let.
Hvad med disruptionrådet ? Det er ikke let! Nu har man gået og glædet sig til at foreslå, at vi brænder hele lortet ned og starter forfra. Og så bliver man overhalet indenom af knastørre bureaukrater fra centraladministrationens inderste og et forhandlingslokale fyldt med gamle mænd og kaffekopper. Det er fandeme ikke let.
OG DET ER HELLER IKKE let at sidde i ledelseskommissionen, for i sådan én skal der altid sidde nogen!
Det er ikke let, at være nogen.
Og det er ikke let, at blive bedt om at være blogger, når man arbejder som rigger. Og det er slet ikke let at skulle producere tekster om arbejdsmarkedet, når man hellere vil være rockmusiker eller huspoet. Og det er overhovedet ikke let at skulle skrive om storkonflikt som en anden onkel morfar – når man nu hellere vil være onkel Danny!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.