Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).
I NÆSTE UGE udkommer Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen (S) med bogen ”Mette F.”.
Her kritiserer hun embedsapparatet i ministerierne for manglende vilje og evne til at agere kritisk og at gøre ting på nye måder. Blandt andet kritiserer hun Beskæftigelsesministeriet for, da hun var beskæftigelsesminister, at være præget af de ti foregående år under Claus Hjort Frederiksen (V) og Inger Støjbergs (V) beskæftigelsespolitik, og at det skulle betyde manglende loyalitet over for Mette Frederiksen. Hun kritiserer også Finansministeriet for at spille en for stor og dominant rolle i de enkelte ressortministres politik. Det fremgår for eksempel af en nyhed i Avisen.dk.
På mig virker det besynderligt, at netop hun – som står bag nogle af de største og mest benhårde politiske forringelser i mange år på områder som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp, refusionssystem og klagesystem – skulle anklage embedsværket for at være illoyalt. Ingen er vel i tvivl om, at hun som beskæftigelsesminister havde en kolossalt stor magt og nærmest enerådigt bestemte alt, også over embedsværket. Det er i øvrigt en selvmodsigelse at bede embedsmændene om både at efterleve deres primære loyalitetspligt over for ministeren og at være ”mere kritiske og selvstændige”.
Det klinger, som om hun nu tørrer ansvaret for sine onde reformer af på ”embedsmandskulturen” og på den daværende finansminister Bjarne Corydon (S) under deres fælles tid under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Hvis hun virkelig mener, at beskæftigelsespolitikken efter Støjberg i 2011 var så ringe, hvorfor videreførte hun den så selv og gjorde den endog endnu ringere? Man fornemmer, at hun vasker hænder op til et muligt nærtstående folketingsvalg og kører sig selv i stilling.
NEJ, METTE FREDERIKSEN var ikke en god beskæftigelsesminister! Hun svigtede alle dem, som hun var minister for, og viste i stedet sin dedikation til finansministerens såvel som til den radikale regeringspartners konkurrencestatspolitik og økonomisme – foruden, naturligvis, især til magtens taburet. Hun har efterladt et kæmpe efterslæb af forringelser for de sygdomsramte og mennesker med handicap såvel som for almindelige arbejdsløse.
Jeg har opsamlet de vigtigste politiske forringelser af vilkårene for mennesker med handicap i en ny artikel i Kritisk Debat. Det er især forringelser fra 2012 og frem. Den rummer også lidt om den onde retorik og fratagelsen af syge menneskers retssikkerhed.
Bemærk, hvor mange forfærdelige beslutninger, hun alene traf i sin tid som beskæftigelsesminister.
Husk, hvilken fundamentalt manglende lydhørhed hun udviste over for de syge og deres repræsentanter fra blandt andre handicaporganisationerne og patientforeningerne, da lovforslagene var til høring.
Og husk, hvordan hun fortsatte med at ignorere kritikken, da konsekvenserne af reformerne efterfølgende blev kritiseret i årene herefter!
Og se og lyt så til alle de mange, mange mennesker og medier, der i dag fortæller om de opsummerede, onde konsekvenser af alle disse forringelser. Bemærk for eksempel konsekvenserne af de absurde og uværdige ressourceforløb. Det er den slags velfærdsforringelser og disrespekt for den menneskelige værdighed, som mange af os vil huske hende for, når hun stiller sig frem og taler om sine meritter.
I DAG ER mennesker med handicap med behov for hjælp blevet til en selvstændig underklasse af mennesker, som samfundet svigter med det politiske flertals fulde viden, overlæg og velsignelse. Det er i høj grad Mette Frederiksens personlige og politiske ansvar, at afviklingen af velfærdssamfundet og af medmenneskelighed i de politiske beslutninger er kommet så langt ud ad et sidespor.
Jeg tænker her på fraskrivningen af de tidligere grundfæstede samfundsværdier som barmhjertighed/solidaritet med og kompensation til de udsatte, ligebehandling og ligestilling af alle borgere, at de stærkeste skuldre skal bære de tungeste læs – og respekten for menneskerettighederne! Hun afviklede også fællesskabet for hele befolkningen og erstattede det med et fællesskab for dem, der kan arbejde!
Den afvikling kan hun ikke frasige sig sit ansvar for, blot fordi Hjort Frederiksen og Støjberg dengang selv efterlod en anstødelig beskæftigelsespolitik og havde forberedt de onde reformer, som Mette Frederiksen gennemførte. Og for resten bliver dét ansvar heller ikke mindre af, at den nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ageret endnu mere kynisk og asocialt.
For øjeblikket kan man ikke se forskel på Mette Frederiksen på den ene side og Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg eller Jørn Neergaard Larsen på den anden. Kynismen og svigtene over for de sværest stillede er lige stor. Hvorfor ser du kun splinten i din broders øjne, Mette F.?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.