Henrik Dahl (LA) er efter en dag som dagpengemodtager på Min A-kasse klar i spyttet. Dagpengesystemet er firkantet og resulterer i en unødvendig mistænkeliggørelse af dagpengemodtagere.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan klare sig med nogle stikprøver i stedet for sådan en nidkær totalkontrol. Det er et fuldstændig forkert signal at møde folk med mistillid, siger Henrik Dahl.
Liberal Alliances afbureaukratiseringsordfører er blevet inviteret ud på a-kassen for at opleve, hvordan det er at være en del af dagpengesystemet. Det sker efter, at Min A-kasse tidligere på måneden offentliggjorde en undersøgelse, der viste, at lovgivningen på dagpengeområdet i dag fylder groteske 29.231 sider og vokser med 6,23 sider om dagen.
A-kassen har printet alle siderne ud og samlet dem i en bog i bygningens foyer, og det er da også noget, som gør indtryk på Henrik Dahl, da han møder op hos a-kassen.
Kaffe, småkager og dagbøder
Her starter dagen hyggeligt med småkager og kaffe. Men efter halvanden times obligatorisk CV-møde, hvor de ledige og Henrik Dahl er blevet informeret om de utallige krav og kringlede regler, er stemningen mindre jovial. Henrik Dahl tager også flere gange brillerne af og gnider sig i øjnene eller ryster på hovedet.
På A-kassen ved de også godt, at for almindelige dødelige er det umuligt at sætte sig ind i næsten 30.000 siders lovtekst. Derfor er opfordringen fra team-leder Henriette Thirup-Bielefeldt klar:
- Hvis du på et tidspunkt får en tanke eller en idé, så ring for en sikkerheds skyld til a-kassen, så ved I i det mindste, hvad konsekvensen er, siger Henriette Thirup-Bielefeldt.
Og for det meste er konsekvensen, at man skal betale ved kasse et. Hvis du for eksempel glemmer at booke det månedlige møde på jobcentret, så vanker der dagsbøder af 900 kroner, indtil det er gjort. Du må heller ikke bygge en garage eller hjælpe naboen med at fælde træer, da du så ikke er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Det må du heller ikke i weekenden, da visse jobtyper, som for eksempel tjenere, også arbejder i weekenden.
Fleksibiliteten mangler
Ifølge 51-årige Brian Schell, der er uddannet kystskipper, er systemet alt for rigidt. Og det er med til at forhindre, at dagpegemodtagere kommer i job, påpeger han.
- Skab noget fleksibilitet for den enkelte, som er ramt af arbejdsløshed, så man for eksempel kan få noget videreuddannelse, lyder opfordringen derfor fra Brian Scheil til Henrik Dahl, da de mødes over en kop kaffe.
Brian Scheil vil gerne videreuddanne sig til sætterskipper, men med de nuværende regler kan han kun få SU under den uddannelse, og så kan det ikke økonomisk løbe rundt. Derfor er det ikke en mulighed, selvom der er masser af ledige jobs som sætterskipper.
- Det indtryk, jeg får, er, at man har forsøgt at lave ét regelsæt til alle. Men det er umuligt, for arbejdsmarkedet er stort og komplekst. Så rigtig mange mennesker ender i en gråzone, hvor man ikke kan give den rette vejledning, siger Henrik Dahl, som gerne så, at man lavede mere individuelle forløb.
- Det er jo en ulempe, når alle behandles på den samme måde. Argumentet for at gøre det er retsikkerhed og rimelighed, men når reglerne bliver så firkantede, ender det med at blive urimeligt. Så prisen for at alle behandles ens, bliver, at de får den samme dårlige behandling, siger Henrik Dahl
Alle er enige, ingen gør noget
Hos Min A-kasses sagsbehandlere er holdningen også klar: Papirmonstret gør det nærmest umuligt at gennemføre arbejdet og hjælpe ledige. Søren Bertelsen har arbejdet i 20 år som sagsbehandler, og selvom alle politiske partier er enige om, at bureaukratiet er blevet for voldsomt, venter han stadig på handling.
- Der har hele tiden været snak om, at det skulle forenkles, men jeg har endnu ikke oplevet det, siger Søren Bertelsen.
Det blev dog først helt til rotterne under VK-regeringen i 2010, mener han.
- Jeg synes, at de største ejendommeligheder skete med dagpengereformen i 2010, hvor man satte perioden ned fra fire til to år, siger Søren Bertelsen.
Bønnen til politikerne er derfor klar: Indfør et regelsæt, hvor der igen er tillid til dagpengemodtagerne.
- Alle politiske partier er enige om, at det her er for galt. Men det er en hæmsko, for der bliver ikke gjort noget. Hvis reglerne blev skrottet, så kunne man indføre et nyt system med mere tillid, siger direktør for Min A-kasse Lars Christensen.