Det er ikke kun frygt, sorg og bekymring, der præger familier med alvorligt syge børn.
Det har også store og livslange konsekvenser for økonomi, uddannelse og karriere i de familier, hvor et barn bliver ramt af kræft, epilepsi, hjerneskader eller andre alvorlige sygdomme og ulykker.
Det skriver Politiken på baggrund af en ny analyse.
Mens børnene klarer sig dårligere i skolen, får forældrene ofte en lavere indkomst og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med raske børns forældre.
I perioden fra 1994 til 2018 faldt lønindkomsten for de syge børns forældre gradvist med op til fem procent sammenlignet med andre forældregrupper.
Det svarer til en årlig indkomst, der i snit er knap 10.000 kroner lavere for mødre og knap 15.000 kroner lavere for de fædre, der har alvorligt syge børn.
Det viser de hidtil mest omfattende analyser af familier med alvorligt syge børn.
Analyserne er udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension og er baseret på data om 1,1 million børn, 570.000 mødre og 560.000 fædre.
- Det er overraskende, at konsekvenserne er så store så længe. Men det stemmer ret godt overens med det, vi ved i forvejen, nemlig at børn er utrolig vigtige for vores indkomster, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til Politiken
Han betegner undersøgelsen som en øjenåbner.
- Syge børn har meget stor betydning for familiernes økonomi, og her ser det faktisk ud, som om det både er mor og far, der bliver ramt på indkomsten, siger han.
Også for de syge børn er de langsigtede konsekvenser af alvorlig sygdom tydelige, viser den nye analyse.
Eksempelvis er karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i gennemsnit 0,3 karakterpoint lavere hos de børn, der har været alvorligt syge i løbet af barndommen.
Godt 12 procent af de børn, der rammes af sygdom eller ulykke, deltager slet ikke i 9.-klasses-eksamener i dansk og matematik.
Dermed er der mere end dobbelt så mange, der dropper afgangseksamen blandt syge børn end blandt raske.
/ritzau/