Sprøjtemidler og andre giftstoffer til brug i landbrug medfører 3-400.000 dødsfald om året globalt. Antallet af forgiftninger når op på 3 millioner. Over 95 procent af forgiftningerne sker i udviklingslande, selv om de kun bruger en fjerdedel af alle stofferne, oplyser overlæge Erik Jørs fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense.
Overalt i verden arrangeres i dag begivenheder, der skal vise, at landbrug ikke behøver pesticider, eller i hvert fald ikke så mange og ikke så giftige som i dag.
Den 3. december er mindedag for ofrene for miljøkatastrofen i 1984 i Bhopal, Indien, der krævede 30.000 ofre, hvoraf 8.000 døde i løbet af de første tre dage. Tusinder lever med skader den dag i dag. Union Carbide fabrikken, der lækkede tonsvis af gift, producerede råstoffer til sprøjtemidler.
PAN
The Pesticide Action Network (PAN) er en sammenslutning af over 600 organisationer i 90 lande, der ikke er drevet af myndigheder. Formålet med deres arbejde er at erstatte skadelige sprøjtemidler med økologisk sunde og socialt acceptable løsninger. PAN er 30 år gammel og er opdelt i 5 regioner globalt.
Det lokale center for Sydamerika, RAP-AL er ansvarlig for mange aktiviteter, herunder den regionale afvikling af kampagner. I Bolivia er det den dansk finansierede NGO Fundación Plagbol og to partnere, der arrangerer dagens event med foredrag om gode og tilgængelige alternativer.
Næstformand i Dialogos, overlæge Erik Jørs, OUH, skal tale om de målte følger efter forgiftninger og usikker anvendelse af landbrugskemikalier i Bolivia. Meningen er at vise, at det er muligt at reducere brugen af pesticider og udvikle et sund og bæredygtigt landbrug.
Voldsomt
"Vi har konstareret, at 28 procent af bønderne har oplevet symptomer på forgiftning efter sprøjtning mindst en gang det seneste år," fortæller Erik Jørs. "Ydermere kan vi se en forhøjet frekvens af DNA-forandringer. Disse bønder lever med faren for cancer, kroniske sygdomme, orienteringsbesvær, rystende hænder, hudproblemer og lungeskader."
Dialogos/Plagbol har foretaget analyser af børn, der har været udsat for sprøjtemidler under deres tid som fostre. De viste sig at have vanskeligheder med koordination og hukommelse sammenlignet med andre børn.
Projektet Plagbol har netop drejet sig om at lære bønderne sikker omgang med sprøjtemidlerne og om at benytte færre, mindre giftige og beskytte sig selv imod forgiftninger ved sprøjtning. Det har vist sig, at indsatsen hjælper, fordi bønderne ikke ved noget om giftighed.
Forfatteren til denne artikel er bestyrelsesmedlem i Dialogos.