I henhold til FN’s landbrugsorganisation, FAO, ligger der en halv million ton giftstoffer og flyder udenfor kontrol i udviklingslande. Lækkende containere forgifter vand, jord og husdyr samt de lokale.
Udover et uforholdsmæssigt stort forbrug af farlige giftstoffer i fattige landes landbrug findes der enorme dynger af efterladte sprøjtemidler, der blot venter på at blive miljø- og sundhedskatastrofer. Frugtbar jord kan blive til en farlig giftgrund, hvis kemikalierne lækker.
Hvor sprøjtemidler bruges ligger efterladte beholdere, der ofte finder genanvendelse som vandbeholdere eller til opbevaring af mad, fastslår landbrugsorganisationen.
FAO forsøger sammen med lokale at rydde op og sikre fremtidig fornuftig omgang med kemikalierne. I Bolivia er en af dem de aktive det dansk finansierede Fundación Plagbol.
Udløber
Landbrugsindustrien benytter talrige forskellige former for kemiske stoffer, der skal bekæmpe alt fra insekter til mug. Der er tale om ca. 1.000 forskellige ingredienser, der blandes på mange tusind måder. Alle disse blandinger nedbrydes på et tidspunkt. Resterne kan være mere giftige end orginalen.
Imidlertid har udløbsdatoen kun lidt mening for mennesker i fattige lande, der ofte ikke forstår skriften på mærkaterne. Bliver forskellige pasticider kasseret i samme beholder, kan de blande sig til særdeles farlige stoffer.
Oprydning
Forsøger folk at skaffe sig af med de kasserede pesticider ved at grave dem ned, får man forurenet af jord og vand. Brænder man dem af spredes giftstoffer til mennesker og natur. I fattige lande bruger man som oftest lossepladser, hvor samlere færdes. På landet smider man det i en grøft, i et vandløb eller bag huset.
Faktisk kan brugere overhovedet ikke skaffe sig af med disse stoffer sikkert. Der findes en international konvention, hvorefter fabrikanter og distributører skal oprette faciliteter til afskaffelse af de farlige kemikalier. Den slags skal man lede længe efter når små landbrug i fattige lande.
De sundhedsmæssige omkostninger ved urigtig omgang med pesticider er sjældent vurderet videnskabeligt. Imidlertid ved man, at hvis et stykke forurenet jord skal renses, er det betydeligt dyrene end at håndtere affaldet korrekt. FAO forsøger at rette op på uvidenhed om disse forhold.
Kilderne
Der kan være mange årsager til ophobning af ubrugt gift. En af dem er hjælpeorganisationer, der donerer stoffer, der slet ikke er anvendelige og derfor efterlades som en tikkende bomber hos modtagerne.
Nogle gange kommer giften i 200 liter metaltromler eller 25 kg sække, som lokale ikke kan håndtere. Andre gange kommer der alt for meget.
Måske ankommer leverancerne pænt mærkede, men vind, vejr og spild udvisker teksten, så ingen ved, hvad tromlerne indeholder. Eller vejledning står på et sprog, som lokale ikke forstår.
Gift kan være vanskeligt at få gennem havne og gennem told, hvorefter de skal transporteres til fjerne egne af et udviklingsland. Så megen tid kan gå, at stofferne er udløbet, når de kommer frem. Distributører vil så sælge dem, selv om måske er blevet ustabile og mere farlige.
Uhellige forhold
FAO beskriver, at visse lande, der donerer sprøjtegift eller andre midler til landbruget i udviklingslande, gerne ser lidt fordele for sine egne kemiske industrier. Derfor donerer de, hvad den hjemlige industri har på hylderne og ikke nødvendigvis det bedst egnede for forholdene i fjerne egne af verden.
Endelig er der så store penge involveret i sprøjtegift, at korruption meget let kan blive en del af problemet. Myndighedspersonager med ansvar for indkøb og distribution kan ønske penge under bordet. Det fører til forkerte beslutninger og handler, der skaffer pesticider, der ikke er brug for.
Lagre
Rundt om i verden er der gjort forsøg på at vurdere, hvor store mængder ukurant gift, der findes i landene. I Sydamerika slår Colombia rekorden med ca.5,5 tusind ton. Mexico og Nicaragua har begge over tusind ton. Mange af tallene er gamle, men de skulle for Sydamerika løbe op til 11,2 tusind ton.
Afrika er endnu værre. Her anslår FAO, at der findes 27,3 tusind ton. Mali er det land, hvor der er flest lagre af den usikre slags med 14 tusind ton. Østeuropa er det allerværste lager for disse giftbeholdninger med 241 tusind ton; Rusland opbevarer de 100.000 af dem.
Indsats
Det ligger i høj grad på skuldrene af private organisationer at sørge for oprydning i verdens fattige lande. Blandt de mest aktive er WWF, Verdensnaturfonden, og det globale PAN, Pesticides Action Network. Og så styrer FAO naturligvis, og Verdensbanken leverer pengene til at rydde op.