600 personer har i løbet af sommeren deltaget i Elgigantens fysiske castings til et nyt gameshow.
Lidt over halvdelen af de 100 finalepladser er ifølge virksomheden nu besat. De resterende pladser kan søges gennem en online casting frem til 16. august.
Finalen finder sted i Elgigantens varehus i Næstved den 28. august. Her skal deltagerne gennem 30 timers konkurrencer og elimineringer.
Vinderen får en pakke med elektronik og hvidevarer til en oplyst værdi på op til 500.000 kroner.
Gameshowet er en del af Elgigantens markering af virksomhedens 30-års jubilæum.