Blot to minutters daglig fysisk aktivitet er nok til at sænke risikoen for alvorlig stress. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har fulgt knap 75.000 personer i næsten otte år.
Resultaterne viser, at personer, der bevæger sig omkring 30 minutter dagligt, har 26 procent lavere risiko for at få en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress sammenlignet med inaktive. Allerede ved cirka to minutters daglig aktivitet ses en målbar effekt i form af en to procents lavere risiko.
- Vores forskning viser, at fysisk aktivitet i hverdagen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af stress. Og selv ganske få minutter ser ud til at give gevinst, siger professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Studiet bygger på objektive data frem for selvrapporterede oplysninger. Deltagerne bar aktivitetsmålere på kroppen i en uge, hvorefter forskerne fulgte dem i knap otte år gennem danske hospitalsregistre. I løbet af opfølgningsperioden fik 533 af deltagerne en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress.
Den brug af aktivitetsmålere styrker resultaternes pålidelighed, fordi forskerne dermed undgår de fejlkilder, der ofte følger med, når deltagere selv skal skønne, hvor meget de bevæger sig.
Størst effekt i det lave interval
Et af de mest bemærkelsesværdige fund er, at den største effekt per minut ses i den nedre ende af skalaen - fra omkring to minutter og op til lidt over en halv times daglig fysisk aktivitet. Det betyder, at det især er personer, der går fra ingen aktivitet til lidt aktivitet, som får det største udbytte målt per bevægelsesminut.
Det er en potentielt vigtig pointe i en tid, hvor mange danskere har svært ved at finde plads til motion i en travl hverdag. Studiet peger på, at selv små ændringer i dagligdagen - som at tage trappen, gå en kort tur i frokostpausen eller cykle en del af vejen på arbejde - kan have en forebyggende effekt.
Walk and talk-møder. Erstat de stillesiddende møder mellem 2-3 personer med gående møder. Det kan både give mere bevægelse og friske drøftelser.
Tag trapperne i stedet for elevatoren. En klassiker, men en af de mest effektive måder at få pulsen op flere gange dagligt.
Tag cyklen eller gå til arbejde. Hvis det kan lade sig gøre i praksis.
Indfør aktive pauser med småøvelser som et alternativ til passive pauser. Et par minutters fælles øvelser med eller uden træningselastikker med kollegerne i løbet af dagen kan give et velkomment afbræk og styrke både musklerne og fællesskabet.
Brug fællesskabet. Det er nemmere at få fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen, hvis I sammen sikrer nogle gode rutiner og for eksempel inviter til et gående møde i stedet for et stillesiddende møde.
Studiet er udført af Lars L. Andersen i samarbejde med forskere fra University of Valencia, University of Chile og Public University of Navarra.
Forskerne understreger dog, at der er tale om en sammenhæng, ikke en dokumenteret årsag. Fysisk aktivitet kan altså ikke alene forebygge alvorlig stress, men fremstår som en væsentlig faktor blandt flere.
Stress er et voksende folkesundhedsproblem i Danmark, og resultaterne kan få betydning for både arbejdspladsers indsatser og de generelle sundhedsanbefalinger.