Min datter står alene nede ved vandkanten med en lille skovl i hånden. Foran hende ligger vandet næsten stille. Over hende fylder skyerne det meste af himlen, og omkring hende er der så meget plads, at hun næsten forsvinder i landskabet.
Hun graver lidt. Går ned til vandet. Vender tilbage til sandet. Jeg sidder et stykke derfra og ser på.
Der er ikke ret meget at fortælle om bagefter. Vi så ingen seværdigheder. Vi stod ikke i kø til noget. Ingen havde pakket en taske med mad til en hel dag, og der var ikke et tidspunkt, vi skulle nå hjem til.
Alligevel er det et af de øjeblikke fra sommeren, jeg kommer til at huske bedst.
Svaret ved kaffemaskinen
Når ferien er slut, og vi møder kollegerne igen, kommer spørgsmålet næsten altid: Hvad har du så lavet i ferien? Og vi griber hvert år bolden og fortæller om turene, stederne og oplevelserne. Om stranden, zoologisk have, sommerlandet eller den by, vi besøgte.
I år vil jeg prøve at svare noget andet: Jeg sad og så mit barn lege i sandet. Og hvad skete der så? Ingenting.
Det lyder ikke som en særlig begivenhedsrig ferie, og der jo er heller ikke ret meget handling i historien, men det er præcis den slags øjeblikke, jeg længes efter, når jeg tager fri.
Ferie kan også blive en opgave
Inden ferien begynder, kan mulighederne næsten virke uendelige. Der er steder, vi gerne vil besøge, ting børnene skal opleve, mennesker vi bør se, og aktiviteter vi ikke må gå glip af. Det er let at begynde at planlægge ferien, som om den var et projekt.
Hvad skal vi mandag? Hvad hvis det regner tirsdag? Skal vi bestille billetter nu? Har vi husket badetøj, snacks og opladere? Pludselig kan en fridag kræve mere koordinering end en almindelig arbejdsdag - og ja vi falder også i fælden hvert år hjemme hos os.
Vi har også været på ture denne sommer, men når jeg ser tilbage, er det sjældent billetprisen eller dagens program, der gjorde oplevelsen god. Det var pausen på vejen, samtalen i bilen, en is, der smeltede hurtigere, end den kunne spises, eller den eftermiddag, hvor vi droppede planen helt og bare blev, hvor vi var.
På stranden var der ingen plan. Min datter havde en skovl, en spand, sand og vand - og det var nok.
Den bedste nyhed er, at det ikke behøver være ferie, for at få den slags oplevelser. De er der hele tiden. Vi skal bare huske at bemærke dem.