Det er blevet let at lave en sang om familien, fodboldholdet eller kollegerne ved julefrokosten. Man skriver få linjer til en AI-tjeneste, vælger en musikstil og får kort efter en færdig sang med både instrumenter og vokal.
Men hvem har egentlig rettighederne til den musik, som kunstig intelligens har lært af?
Det spørgsmål er rykket et stort skridt tættere på et svar, efter at den regionale domstol Landgericht München I fredag gav den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i en sag mod AI-musiktjenesten Suno. Retten fandt, at Suno havde krænket ophavsretten ved at bruge seks kendte musikværker under træningen af sine AI-modeller og ved efterfølgende at kunne gengive genkendelige dele af værkerne i nye AI-genererede sange.
Sagen omfattede blandt andet musikværkerne bag “Forever Young”, “Big in Japan”, “Daddy Cool”, “Rasputin” og “Atemlos durch die Nacht”.
Ifølge domstolen havde Suno hentet og kopieret musikken fra YouTube ved hjælp af såkaldt stream-ripping. Retten vurderede samtidig, at værkerne kunne genfindes i selskabets AI-modeller og komme til udtryk i de sange, som tjenesten genererede.
Kan mærkes hos almindelige brugere
Dommen betyder ikke, at alle sange, som danskere har lavet med Suno eller andre AI-værktøjer, automatisk er ulovlige. Sagen handler først og fremmest om Sunos ansvar som virksomhed og om den musik, der er blevet brugt til at træne og drive tjenesten, men afgørelsen kan alligevel få betydning for hr. og fru Jensen.
Hvis dommen står ved magt, kan AI-virksomheder i højere grad blive nødt til at indgå licensaftaler og betale musikskabere for det materiale, deres teknologi bygger på. Det kan føre til ændrede abonnementspriser, nye begrænsninger og skrappere regler for, hvad brugerne må bede tjenesterne om at skabe.
Risikoen er især tydelig, hvis en bruger indsætter beskyttede sangtekster, nævner konkrete sangtitler eller forsøger at få AI til at fremstille en sang, der ligger meget tæt på et eksisterende værk.
I den tyske sag havde GEMA blandt andet skrevet de oprindelige sangtekster, musikstilen og sangtitlen i sine instruktioner til Suno. Der blev derimod ikke givet konkrete instruktioner om melodi, rytme eller arrangement. Alligevel kunne tjenesten ifølge retten fremstille genkendelige versioner af værkerne.
Koda har også sagsøgt Suno
Den danske musikrettighedsorganisation Koda anlagde i november 2025 en lignende sag mod Suno på vegne af danske musikskabere.
Koda betegner derfor den tyske afgørelse som vigtig for sin egen sag og for den bredere diskussion om, hvordan kunstig intelligens må bruge musik.
- Det er en historisk afgørelse. Dommen sender et klart signal om, at AI-virksomheder ikke kan bygge deres forretning på musik skabt af andre uden at respektere ophavsretten. Hvis man vil udvikle AI på baggrund af musik, skal det ske på en måde, der sikrer, at musikskaberne bliver spurgt og betalt, siger Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda.
Suno overvejer at anke
Den tyske domstol har blandt andet givet GEMA medhold i krav om, at Suno skal stoppe den ulovlige brug, udlevere oplysninger og betale erstatning. Erstatningens størrelse er endnu ikke fastlagt.
Suno er uenig i afgørelsen og oplyser ifølge Reuters, at virksomheden undersøger sine muligheder, herunder en anke. Dommen er derfor ikke endelig.
Hvad betyder dommen for dig?
- Det er ikke blevet ulovligt generelt at lave musik med AI.
- Undgå at indsætte hele beskyttede sangtekster eller bede om kopier af konkrete sange.
- En platforms tilladelse til kommerciel brug er ikke nødvendigvis en garanti for, at en AI-sang ikke krænker andres rettigheder.
- AI-tjenester kan på sigt ændre priser, vilkår og funktioner, hvis de skal betale for musik, der bruges til træning.